En 29-årig kvinde fra Svendborg er torsdag blevet idømt 5 års fængsel ved Retten i Svendborg for salg af narkotika.
Kvinden blev dømt for salg af 500 gram kokain og 250 gram amfetamin i perioden fra slutningen af 2020 frem til maj 2021. Salget foregik hovedsalig via det sociale medie Snapchat.
I dommen indgik også flere andre forhold blandt andet en brandstiftelse på en bil den 31. maj 2021.
Den dømte kvinde udbad sig betænkningstid i forhold til, om hun vil anke dommen. Kvinden blev varetægtsfængslet umiddelbart efter domsafsigelsen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)