Elitens børn slipper for den fejlslagne inklusion

Berlingske koger i dag suppe på en gammel traver, nemlig den fejlslagne inklusion i folkeskolen – et problem, som der i det danske velfærdssamfund ikke findes løsning på, fordi de røde pædagoger og politikere med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen holder uddannelsessektoren, herunder folkeskolen, i et ideologisk jerngreb.

Inklusionen i folkeskolen fungerer elendigt til stor skade for både de velfungerende elever og eleverne med særlige behov. Inklusion er målsætningen om at fastholde eleverne som en del af klassefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige tilbud. Men evalueringer af inklusionen viser, at andelen af børn i specialtilbud vokser. I de almene skoleklasser er der også flere, der modtager støtte.

Næsten hver fjerde elev i folkeskolens udskoling får specialpædagogisk støtte – eller vurderes at have behov for det. Det fremgår af en evaluering af skolernes arbejde med inklusion, som Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har foretaget.

Undersøgelser viser, at det står meget skidt til med inklusionen i den danske folkeskole. I de almindelige 7. og 9. klasser får hver femte elev specialpædagogisk støtte eller har ifølge deres lærere behov for det. Det er en stigning på 33 pct. i forhold til 2015.

Samtidig dokumenterer Børns Vilkår i en ny undersøgelse, at børn med særlige behov trives markant dårligere i skolen end deres klassekammerater: 29 pct. af dem har sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole.

De såkaldte ”gråzonebørn”, der har et eller andet handicap, f.eks. ADHD, ADD, AUTISME, ADFÆRDSFORSTYRRELSE eller AFSINDIGT, inkluderes i et alment skoletilbud, fordi de er for godt kørende til et dyrt specialtilbud. Med indførelse af inklusion i skolen faldt derfor antallet af børn i dyre specialskoletilbud, men samtidig er antallet af børn med diagnoser støt stigende. Det udfordrer skolesystemet og er en menneskelig katastrofe for de børn, der ikke længere får den nødvendige støtte, fordi det er der ikke råd til i det danske velfærdssamfund.

Mange gråzonebørn er udredt og har papirer på deres forstyrrelser, og for rigtig mange bliver skoletiden i et alment skoletilbud et sandt helvede. Inklusionen går dog ikke kun ud over gråzonebørnene selv. De fylder så meget i den daglige undervisning, at det går ud over velfungerende elevers indlæring.

Det dårlige undervisningsmiljø i folkeskolen er årsagen til det chokerende højt fravær blandt skoleeleverne. Ifølge en rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden var 14,2 pct. – svarende til ca. 75.000 elever – fraværende i mindst én måned i skoleåret 2018/19. Ifølge Børns Vilkår er den vigtigste grund til fraværet dårlig trivsel i klassen.

Den fejlslagne inklusion af elever med særlige behov er en vigtig årsag til forældrenes utilfredshed med folkeskolen. Selv røde politikere, der fremhæver folkeskolen frem for private skoler, tager deres børn ud af folkeskolen og melder dem ind på privatskoler. F.eks. har både den tidligere statsminister, Helle Thornings-Schmidt (S), og den nuværende formand for SF, Pia Olsen Dyhr, flyttet deres børn fra folkeskole til privatskole.

Statsminister Mette Frederiksens børn skulle have gået på folkeskolen Egebjerg i Ballerup, der havde en høj andel af muslimske børn blandt eleverne og lave karaktergennemsnit. Hun sendte dem i stedet på privatskolen Hareskovens Lilleskole, der havde høje karaktergennemsnit og ingen muslimske børn blandt eleverne. Det gjorde hun endda på et tidspunkt, hvor hun selv var blandt fortalerne for muslimsk  indvandring til Danmark.

Hvis der er nogen, som Danmarks elite ikke har lyst til at udføre sociale eksperimenter med, så er det deres egne børn.

André Rossmann