Biden og påskeharen

I de danske medier får man en sludder for en sladder, når det gælder amerikansk politik. De er 100 pct. på demokraternes side og behandler republikanerne med yderste foragt. Man får indtrykket af, at halvdelen af amerikanerne er utilregnelige og burde indespærres i genopdragelseslejre, ligesom de gør i Kina. Konsekvensen er, at det meste af, hvad der sker i amerikansk politik, bliver mørkelagt, og at de vigtigste spørgsmål aldrig bliver stillet.

Et meget vigtigt spørgsmål er, hvem der styrer USA. Så meget står fast, at det hverken er den demente præsident eller hans svagtbegavede vicepræsident, Kamala Harris, som ikke kan andet end at blotte sine tænder i et evigt grin. Biden er så affældig, at han må føres rundt, så han undgår at dumme sig. Senest måtte påskeharen gribe ind og genne ham væk, fordi han havde rodet sig ud i en ordstrøm om Afghanistan. Blandt han seneste bedrifter var at give hånd til en person, der ikke var til stede. Heldigvis har han en flink kone, der fortæller ham, hvor han befinder sig, og hvornår kan skal vinke til sine jublende tilhængere.

Vi ved altså ikke, hvem der styrer Biden, men vi kender deres politik: Massive pengeudpumpninger, som har medført den værste inflation i mands minde. Åbne grænser og fri adgang for mexikanske narkokarteller og menneskesmuglere. Fri kriminalitet i de demokratiskstyrede storbyer, hvor forbrydere bliver sluppet løs få timer efter, at politiet har pågrebet dem. Racepropaganda, som skal godtgøre, at enhver opposition mod demokraterne er udtryk for had til sorte og brune. Forsøg på at indoktrinere skolernes småbørn med sexundervisning, der skal få dem til at skifte køn, og at de er bedst tjent med at få deres kønsorganer opereret. Forsøg på at gennemtvinge maskepåbud, selvom det nu står klart, at denne ansigtsudsmykning ikke har ringeste effekt på udbredelsen af covid.

Gentagne meningsmålinger dokumenterer, at den demokratiske politik er grundigt upopulær i størstedelen af befolkningen, og at demokraterne står til en gevaldig øretæve ved midtvejsvalget i november. Alligevel ændrer de ikke kurs. Hvorfor?

Faktisk er der to mulige forklaringer: Enten håber demokraterne at kunne ødelægge så meget af USA, at republikanerne ikke kan rette op på det efter en eventuel valgsejr. Eller de satser på at kunne beholde magten ved massiv valgsvindel.

Der er selvfølgelig en tredje mulighed, nemlig at de regner med at kunne overbevise amerikanerne om deres politiks fortræffelighed. Intet tyder dog på, at det vil lykkes.