Mens det går trægt med at løfte Danmarks bidrag til NATO til de lovede 2 pct. af bnp, glæder de EU-begejstrede danske politikere sig til aktivt at deltage i EU’s forsvarssamarbejde. Politikerne og medierne slår på, at Danmark med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ”tager fuldtonet ansvar”. Dog er det temmelig uklart, hvad det konkret er, Danmark tager ansvar for. For nu hvor Danmark er blevet en del af EU’s forsvarsalliance, kommer landet ikke til at bidrage med de 2 pct. til NATO inden 2024. Og bidraget til EU’s forsvarssamarbejde skal tages fra det i forvejen udsultede danske forsvarsbudget.
At forsvarsforbeholdet er afskaffet betyder, at Danmark får en ekstraregning på mange millioner. For det er ikke gratis at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, hvor der både skal betales til årlige fællesudgifter og militære missioner. Udenrigsministeriet anslår, at Danmarks tilslutning til forsvarssamarbejdet årligt vil komme til at koste 26,6 mio. kr.
2024 er et centralt årstal, fordi NATO-landene i 2014 aftalte at “sigte imod at arbejde henimod”, at landenes forsvarsbudgetter i 2024 udgør 2 pct. af deres respektive bruttonationalprodukter. Danmark når 1,5 procent i 2023 og målet er at nå de lovede 2 pct. senest i 2033.
Og mens det nu er blevet sexy at tale om Danmarks optagelse i EU’s forsvarsagentur, deltagelse i udviklingssamarbejdet Pesco, de kommende militære eventyr i eksotiske lande og fællesindkøb af militært materiel, nyder Danmarks manglende bidrag til NATO ikke den helt store opmærksomhed.
Fra Pentagon lyder det, at Danmark bør opstille udrykningsklare kampstyrker og få forsvarsbudgettet løftet hurtigt. Pentagon er bestemt ikke er imponeret over de danske planer om at opbygge en brigade på 180 dages beredskab og få forsvarsbudgettet til at udgøre 2 pct. af bnp senest om 11 år.
Flere chefer i Forsvaret blev både overraskede og ærgerlige, da forsvarschef Flemming Lentfer på et virtuelt møde internt i Forsvaret i marts forklarede, at han selv havde anbefalet politikerne en horisont på næsten 12 år for at nå et forsvarsbudget på 2 pct. af bnp. ”Det vækker både vantro og harme blandt nogle af Forsvarets chefer, at forsvaret selv træder på bremsen. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor det skal tage 11 år at bygge et nyt forsvar op og nå Natos to procent-målsætning’, sagde pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen til Berlingske.
Den kyniske småstatsstrategi, som Danmark har fulgt gennem årene og fortsat følger, foreskriver, at det sikkerhedspolitisk gælder om at løbe fra NATO-aftaler, køre på fribillet og altid være parat til at kæmpe til den sidste amerikaner. USA’s nyudnævnte ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, vil derfor opleve, at danske politikere, som gennem årtier har perfektioneret kunsten at snyde NATO, vil bruge alle mulige krumspring og kneb for at sikre sig fortsatte sikkerhedspolitiske garantier fra USA og samtidig slippe for at trække deres del af læsset og sende regningen til USA.
18 milliarder kr. til forsvaret ekstra hvert år, som Folketinget har bevilget, er mange penge, og allerede nu spekuleres der intenst i Folketinget i, hvad man mon kan få ind under et forsvarsbudget. I det nationale kompromis om Forsvaret står der blot, at ”Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2 procent af bnp”. Det kan altså være andet end ammunition, kampvogne og ubåde. F.eks. hjælp til veteraner, undervisning i russisk sprog og kulturforståelse, diplomatkorpset eller ulandshjælp.
Den europæiske fredsfacilitet, der bliver brugt til delvist at finansiere EU’s militære operationer og til at eksportere våben til konfliktlande, er mest omkostningstung, og uden et dansk forsvarsforbehold vil Danmark på nuværende tidspunkt skulle betale 20 mio. kr. hvert år til fonden. Der er dog tale om et minimumsbeløb, fordi de 20 mio. kr. afhænger af, hvor mange missioner der er i gang.
Det centrale spørgsmål er imidlertid, om pengene til EU-forsvarssamarbejdet ligger inden for de 2 pct., der er øremærket til NATO, eller om man skal ud at skaffe dem andetsteds fra. TV 2 har været på rundspørge på Christiansborg, og her mente alle partier, at pengene kommer til at ligge inden for de 2 pct.
En række amerikanske præsidenter har forgæves krævet, at Danmark skal øge sit bidrag til NATO. Det bliver derfor en udfordring for Alan Leventhal at konfrontere politikerne i et NATO-land, som gør alt for at nedprioritere NATO og samtidig satser på at udbygge en alternativ militær organisation og struktur i EU.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)