Mens de fem partier bag forsvarsforliget bakker op om en udrykningsstyrke med 5.000 mand i EU-regi, forlod 916 konstabler og 125 officerer Forsvaret i 2021. Med onsdagens ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet kan manglen på soldater blive endnu tydeligere, da det kan betyde, at flere danske soldater skal udsendes, skriver Berlingske.
”Hvis det bliver sådan, at man skal afsætte soldater, der i en periode skal stå klar til at sendes afsted med kort varsel, betyder det jo, at soldaterne ikke kan bruges andre steder. Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt ja til at sende nogen ud i EU-tjeneste, kan vi ikke sende dem i NATO-tjeneste. Så det med bare at presse nye opgaver ned over Forsvaret giver absolut ingen mening. Jeg tror, at vi skal kigge langt ud i fremtiden, hvis Forsvaret i sin nuværende konstruktion skal kunne byde ind på flere opgaver – også selv om politikerne gerne vil, forklarer lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)