Industrivej, Roskilde
Kl. 14.44 torsdag havde personalet i en biltilbehørsforretning forsøgt at tilbageholde en mand, som de mistænkte for at have stjålet motorolie. Manden havde skubbet kraftigt til personalet, som dog havde formået at få manden til at blive på stedet indtil politiets ankomst.
Politiet fik kontakt til en 47-årig mand fra København, som blev anholdt kortvarigt i forbindelse med den nærmere undersøgelse i forbindelse med tyveri af fire dunke motorolie til en værdi af 1.996 kr.
Manden havde forladt byggemarkedet med de fire dunke olie, og da personalet ville standse manden, havde han skubbet hårdt til dem for at sikre sig olien og i et forsøg på at slippe fri for tilbageholdelsen.
Politiet sigtede formelt den 47-årige for røveri på grund af de kraftige skub over for personalet for sikre sig udbyttet fra tyveriet. I den forbindelse undersøger politiet de nærmere omstændigheder for at få afklaret, hvordan sagen strafferetlig skal afgøres på et senere tidspunkt.
Den 47-årige, der ikke havde nogen fast adresse, viste sig også at være efterlyst af Københavns Politi, som skulle aflevere nogle dokumenter til den 47-årige i en sag om et økonomisk mellemværende. Da dette var klaret, blev den 47-årige løsladt, da grundlaget for en eventuel fremstilling i grundlovsforhør med baggrund i den nyeste sag ikke fandtes at være til stede. Senere vil den 47-årige dog høre nærmere fra politiet, når denne sag skal afgøres.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)