Vidner søges til påsejling af surfer i Nr. Vorupør

Søndag den 17. juli kl. 12.42 blev en surfer påsejlet af en fiskerbåd på stranden ved Nr. Vorupør. Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner til hændelsen.

Midt- og Vestjyllands Politi fik søndag middag en anmeldelse om, at en surfer var blevet påsejlet af en fiskerbåd. Surferen måtte springe af brættet for at undgå at blive ramt, hvorefter brættet brækkede ved påsejlingen.

 

Hvis du så båden komme ind, og måske endda har billeder eller video fra situationen, hører vi gerne fra dig, så vi kan klarlægge hændelsesforløbet. Kontakt os på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)