Mens politikerne snakker, går Danmark mod sin undergang

Der er ingen udsigt til, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti får flertal ved det kommende folketingsvalg, men kan vi i det mindste ikke få rene linjer, så vælgerne har noget meningsfuldt at vælge imellem? Det er dybt trættende at skulle høre på den sædvanlige snak om ”blå blok”, som om det ville gøre nogen særlig forskel, om statsministeren hedder Mette Frederiksen, Jakob Ellemann eller Søren Pape.

Trods valglarmen er der én ting, vi kan være sikre på, nemlig at de store og afgørende linjer i dansk politik vil blive videreført, som om intet var hændt, og uanset hvad man bilder vælgerne ind. Danmark vil stadig hoppe og springe, når EU udsteder ordrer; World Economic Forum og FN vil fortsat presse på med deres vanvidsplaner om Den Store Omstilling (The Great Reset); landskabet vil forsat blive plastret til med vindmøller og solcelleanlæg begrundet med påstanden om, at mennesket styrer klimaet; staten vil fortsat vokse og detailjstyre stadig større bidder af privatsfæren; den offentlige sektor vil bugne; folkeudskiftningen og den muhamedanske indvandring og medfølgende islamisering vil gå sin vante gang. Ingen ud over NB og DF vil røre en finger for at afvende Danmarks kurs mod isbjerget.

Men Inger Støjberg er i det mindste liberal i den bedste Venstre-tradition, er der nogen, som påpeger. Og hvad så? Hvor meget liberalisme tror man, der bliver tilbage, efterhånden som den islamiske andel af befolkningen vokser? Tag en tur til Saudi-Arabien, Pakistan eller Iran og bemærk, hvordan det går med liberalismen disse steder. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance udsender hjertegribende liberale proklamationer, men har intet at sige om islamiseringen.

Og så kan det hele i grunden være lige meget.