Covid-fuseren kom ikke ud af det blå

Tiden er kommet til at stille ubehagelige spørgsmål til politikerne og sundhedsmyndighederne om deres covid-politik.

Alle vil huske den tid for ikke så længe siden, da man ikke kunne købe ind i Brugsen uden at gå med mundble eller spise på en restaurant uden at vise vaccinepas. Nu viser det sig, at ingen af disse eller andre påbud havde noget videnskabeligt belæg, ligesom det for længst er dokumenteret, at vaccinen ikke beskytter mod at blive smittet eller smitte andre. Det var ellers, hvad alvorsfulde sundhedseksperter og dystert udseende ministre forklarede hver aften på fjernsynet. Hvor længe har de vidst, at de fyldte os med løgn?

I USA har Biden-administrationen kendt til sagens rette sammenhæng siden foråret 2021, men har fundet det belejligt at holde borgerne hen med snak, ligesom demokratiske guvernører har beordret nedlukninger af bl.a. skoler, længe efter, at de må have vidst, at det kun havde skadelige effekter. Mange fik ikke lov at sige farvel til deres døende forældre, fordi plejehjemmene var lukkede, præster blev arresteret for at holde gudstjenester i det fri. Corona-påbudene gjaldt dog ikke for magthaverne, der fortsatte livet som før.

Men efter at denne skandale er blevet afsløret, skal vi videre, fremgår det af en artikel i The Atlantic. Økonomiprofessor Emily Oster slår her til lyd for en ”pandemi-amnesti”. Vi skal med andre ord tilgive alle dem, der ledte os på afveje, men hvis forbandede pligt det var at vide besked.

Man får en snigende mistanke om, at hele corona-cirkuset var tænkt som en generalprøve på, om man kunne skræmme en hel befolkning til at lystre regeringen. Og om medicinalindustrien kunne tjene uanede milliarder ved at true os.

Vi har givetvis ikke set metoden anvendt for sidste gang. Mit gæt er, at der kommer en eller anden katastrofal pestilens, næste gang Mette Frederiksen får behov for at optræde som Den Store Moder.

Når det sker, må vi håbe, at i det mindste nogle medlemmer af Folketinget spørger, om det nu også kan passe.