TIL TIGGERFESTIVAL I SHARM EL-SHEIKH

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

FN’s generalsekretær slog tonen an ved COP 27-konferencen i Egypten: ”Vi er på motorvejen til klimahelvede med speederen i bund!” Danske Politiken fulgte trop med dommedagsoverskrift på forsiden: KLODEN KOGER! Og så gik det slag i slag med de globale brandalarmer, der alle som én udråbte menneskeskabt CO2 som brændstoffet i en accelererende ophedning af Jorden. CO2-katastrofen har allerede medført voldsomt vejr i form af enorme oversvømmelser i Pakistan, monster-monsunregn i Indien og tørke og hungersnød på Afrikas Horn, lyder fortællingen. Der er 193 lande repræsenteret ved COP 27. De fleste er udviklingslande, hele og halve totalitære stater, som nu har dannet en fælles front mod de industrialiserede lande, der bliver beskyldt for årsag til klimakatastroferne. Alle er jo enige om, at menneskeskabt CO2 er årsag til den globale opvarmning, som forårsager vilde skovbrande, omfattende tørke og monstrøse oversvømmelser, der typisk går ud over de fattigste lande.

Det er de rige nationer, der er de største udledere, og de må derfor til lommerne for at kompensere for deres klimasynder. Da de rige lande alle har købt klimascenarierne fra FN’s klimapanel, IPCC, sidder de nu i fælden og må medgive, at de store CO2 udledere naturligvis også må betale mest til de klimaramte udviklingslande. Det vil sige, at store CO2 syndere som Indien og Kina har meldt sig ud af den grønne omstilling med hensigtserklæringer om, at man vil være CO2 neutral omkring år 2070. Både Kina og Indien prioriterer en billig og pålidelig energiforsyning højere end den grønne omstilling og har derfor flere hundrede kulkraftværker under opførelse. Da Kina samtidig er storinvestor i de fleste udviklingslandes infrastruktur, er der ikke meget grin ved at bide den hånd, der fodrer de sultne sjakaler, så skytset rettes mod USA og EU, der også rummer nogle af de store klimaskurke. U-landenes afpresning er ikke af ny dato, men har været voksende lige så længe som IPCC har hjernevasket medier og politikere med myten om CO2-katastrofen. Således har de rige lande lovet at kompensere u-landene med 100 milliarder USD om året til udbedring af klimaskader. Pengene er dog aldrig blevet udbetalt. Ikke fordi de vestlige regeringer har problemer med beløbets størrelse. Det er jo ikke deres egne, men borgernes penge, som bare kan rekvireres over skattebilletten. De vil imidlertid ikke anerkende begrebet ’kompensation’, der er ansvarspådragende. Kompensation er et beløb, man betaler, hvis man har forårsaget skader på andres liv og ejendom. Hvis i-landene anerkender en erstatningspligt for klimaskader, vil de i al evighed kunne drages til ansvar for alle mulige katastrofer og skader, der ifølge de vedtagne sandheder kan kædes sammen med klimaet. Og det er jo ifølge IPCC de fleste.

De forventede 100 milliarder USD om året vil være et kærkomment supplement til den årlige udviklingsbistand på omkring 150 milliarder USD, som de fattige lande allerede modtager. Professor Martin Paldam fra Aarhus Universitet har i samarbejde med Deakin Universitetet i Australien klarlagt, at der ikke kan konstateres nogen bistandspåvirkning af modtagerlandenes langsigtede økonomisk udvikling, som tværtimod er hindret af en omfattende korruption og svindel med bistandsmidlerne. U-landene har gjort det klart, at de lovede 100 milliarder USD ikke vil blive forpligtet til den grønne omstilling, men ligesom den etablerede bistand anvendt efter forgodtbefindende uden bindinger eller kontrol fra donorlandene. Foran kongresbygningen huserer skarer af demonstranter med enslydende skilte: SHOW US THE MONEY. U-landene har den fyldte tiggerskål rakt frem og skriger på mere. Og det får de så.

Denne skæbne må være Herrens straf over de rige lande, der ikke vil forholde sig til kendsgerningerne, men har valgt tyrkertroen på de vanvittige klimascenarier fra IPCC, der siden 1990 har skudt fuldstændig ved siden af skiven. Journal of Climatology har i et stort klimastudie påvist, at der i perioden 1851-2018 ikke har været en generel tendens til stigning af tørke. Den anerkendte klimaforsker dr. Steven E Koonin har i sin bog, ’Unsettled’ dokumenteret, at der ikke har været klimabetingede ændringer i den globale nedbørsmængde gennem de sidste 120 år. Tørke og oversvømmelser skyldes således som altid regionale vejrfænomener. Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem atmosfærisk indhold af CO2 og variationer i nedbør og tørke. CO2-betingede oversvømmelser og tørkekatastrofer er således ikke menneskeskabt, men medieskabt. I- landene sidder nu i fælden og må betale dyrt for at påtage sig et ansvar, der ikke er deres. Men de har valgt deres egen sandhed, som går ud på, at hvis landskabet ikke passer med landkortet, så er det alligevel landkortet, der gælder. Og som altid er det skatteyderne, der betaler.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)