Kina driver global politivirksomhed

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Safeguard Defenders har det kinesiske styre opbygget et omfattende globalt netværk af politistationer, der officielt indgår i Kinas korruptionsbekæmpelse og er eksilkinesere behjælpelige med for eksempel fornyelse af pas eller kørekort. Reelt overvåger politistationerne dog eksilkinesere og presser dem til at vende tilbage til Kina. 

Eksilkinesere tvinges tilbage til Kina

Som led i Xi Jinpings antikorruptionskampagne skal styret siden 2014 have fået 10.000 eksilkinesere fra mere end 120 lande til at vende tilbage til Kina. Størstedelen af de tilbagevendte er blevet presset dertil, idet deres familie i Kina er blevet tilbageholdt, de selv er blevet intimideret af kinesisk politi i deres nye hjemland, eller de er blevet kidnappet og sendt hjem. Kun 1% af de tilbagevendte er blevet udvist i henhold til de officielle udleveringsaftaler med andre lande. I rapporten ”Involuntary Returns” fra januar 2022 beskriver Safeguard Defenders 62 sager om forsøg på at fremtvinge en tilbagevenden til Kina. Det lykkedes i halvdelen af tilfældene, men disse sager er formodentlig kun toppen af isbjerget. 

Retsforfølgelse for økonomisk kriminalitet og korruption er et påskud for også at ramme flygtede dissidenter og menneskerettighedsaktivister, erfarer Safeguard Defenders. 

Kinas nationale overvågningslov fra 2018 beskriver i paragraf 52, hvordan overvågningskommissionen og politiet rent praktisk skal få kinesere tilbage, og kidnapning nævnes eksplicit som en mulighed. 

Eksempler på pression

Safeguard Defenders giver eksempler på eksilkinesere, der har været udsat for pression. 

Den tidligere højesteretsdommer Xie Weidong. Han har kritiseret det kinesiske retsvæsen og har nu bosat sig i Canada. De kinesiske myndigheder forsøger at presse ham til at komme tilbage ved at intimidere hans familie i Kina, og de har anholdt hans søster og søn. I Canada har en kinesisk advokat opsøgt ham for at presse ham, men han nægter at vende tilbage. 

Dong Feng praktiserer Falun Gong og har bosat sig i Melbourne i Australien. I 2014 opsøgte en civilklædt kinesisk politibetjent ham i hans nye hjemby. Trods intimideringen og pres mod familien i Kina nægtede han dog at rejse hjem. 

Menneskerettighedsaktivist Dong Guangping flygtede i 2015 til Thailand hvor han fik officiel flygtningestatus. Inden overflytningen til sit endelige modtagerland, Canada, opholdt han sig på et asylcenter i Bangkok. En dag kom kinesiske politibetjente ind og gav ham håndjern på, inden de førte ham bort for øjnene af thailandske betjente. Der findes ingen officiel dokumentation for hans udrejse af Thailand, og senere blev han identificeret i et kinesisk fængsel, hvor han afsonede tre års fængsel. 

Journalisten Li Xin blev ligeledes kidnappet i Thailand, ligesom aktivisten Tang Zhishun blev kidnappet i Burma. 

I Hong Kong solgte boghandleren Causeway Bay Books bøger, der var kritiske over for styret i Fastlandskina. I perioden oktober til december 2015 forsvandt fem ansatte, herunder den britiske statsborger Lee Bo og den svenske statsborger Gui Minhai. 

Politistationer i udlandet

Safeguard Defenders udgav i september 2022 en rapport, der undersøgte oprettelsen af kinesiske politistationer i andre lande. Rapporten undersøgte i alt 54 globale ”servicestationer”, der blev styret fra Fuzhou eller Qingtian, men omfanget af kinesiskstyrede politistationer i udlandet er langt større. I Europa drev Fuzhous politi servicestationer i Storbritannien (London, Glasgow), Frankrig (Paris), Spanien (Madrid, Barcelona, Valencia), Italien (Prato), Portugal (Porto, Madeira), Holland (Rotterdam), Irland (Dublin), Grækenland (Athen), Tjekkiet (Prag) og Ungarn (Budapest). Politiet i Qingtian drev stationer i Sverige (Stockholm), Tyskland (Frankfurt), Østrig (Wien), Frankrig (Paris), Spanien (Madrid, Barcelona, Santiago de Compostela, Valencia), Italien (Rom, Milano, Firenze), Portugal (Lissabon), Holland (Amsterdam), Tjekkiet (Prag), Ungarn (Budapest), Serbien (Beograd) og Ukraine (Odessa). Herudover drev det kinesiske politi servicestationer i Nord- og Sydamerika, Asien og Afrika. 

Myndighederne i nogle af de nævnte lande har reageret på rapporten.

I Sverige fortæller en talsmand for Säpo, at flere lande (især Kina, Rusland og Iran) foretager sikkerhedstruende aktiviteter mod, og i, Sverige. 

I Tyskland undersøger politiet og den nationale efterretningstjeneste, hvorvidt Kina driver en ulovlig udenlandsk politistation i Frankfurt. En talsmand for indenrigsministeriet udtaler: ”Den føderale regering tolererer ikke udøvelsen af fremmed statsmyndighed, og kinesiske myndigheder har derfor ingen udøvende magt på Tysklands territorium”. Den tyske regering vil sikre sig, at ”de kinesiske diplomatiske missioners aktiviteter i Tyskland foregår inden for rammerne af Wienerkonventionen om Diplomatiske Forbindelser og Wienerkonventionen om Konsulære Forbindelser”. 

I Østrig udtaler en talsmand for indenrigsministeriet: ”Vi vil under ingen omstændigheder tolerere fremmede efterretningstjenesters eller politimyndigheders ulovlige aktiviteter.”

I Storbritannien tager den skotske førsteminister rapportens oplysninger om en kinesisk politistation i Glasgow ”ekstremt alvorligt”. Det britiske ministerium for sikkerhed undersøger de kinesiske politistationer og deres udbredelse. 

Det spanske indenrigsministerium undersøger de kinesiske politistationer. 

I Holland fortæller en talsmand for udenrigsministeriet, at den kinesiske regering aldrig informerede dem om centrene gennem de diplomatiske kanaler, og centrene er derfor ulovlige. Få dage senere erklærede udenrigsministeren, at politistationerne er ulovlige og har fået besked på at lukke. Den kinesiske ambassadør skal aflægge forklaring om sagen. Myndighederne er desuden i gang med at foretage uafhængige undersøgelser for at afdække politistationernes aktiviteter. 

Demonstrant fra Hong Kong gennembanket uden for konsulat i Manchester

Søndag den 16. oktober blev der i Manchester afholdt en fredelig demonstration for demokrati foran det kinesiske konsulat. Videoklip viser, at en gruppe maskerede mænd kom ud fra konsulatet, fjernede flere plakater og trak demonstranten Bob Chan ved håret ind på konsulatets grund, hvor de tævede ham. Han kom først i sikkerhed, da en britisk betjent hev ham tilbage ud gennem konsulatets porte. 

En af de kinesiske diplomater blev siden identificeret som generalkonsul Zheng Xiyuan. Han udtalte, at enhver diplomat ville have gjort det samme i en sådan situation. Zheng blev bakket op af det kinesiske udenrigsministerium, der beskrev demonstranterne som bøller, der på ulovlig vis var trængt ind på det kinesiske konsulat og havde bragt stedets sikkerhed i fare. 

Formanden for underhusets udenrigsudvalg, Alicia Kearns, sagde efterfølgende: ”Vi kan ikke tillade, at det kinesiske kommunistparti importerer deres gennembankning af demonstranter, deres knægtelse af ytringsfriheden, og deres gentagne forbud mod demonstrationer på britisk jord.” Udenrigsminister Jesse Norman understregede, at regeringen var ”yderst bekymret” over hændelsen. ”Fredelige demonstrationer (…) er en grundlæggende del at det britiske samfund og vores levevis. Alle har i vores land ret til at udtrykke deres synspunkter på fredelig vis og uden at skulle frygte for vold.”

Bob Chan fortalte den 19. oktober om hændelsen ved en pressekonference. Han frygtede at blive bragt til tavshed, og at der skulle tilstøde hans familie i Hong Kong noget. ”Jeg er chokeret, for jeg havde aldrig troet, at noget sådant kunne ske i Storbritannien.”