Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en gerningsmand, der begik vold mod en 14-årig dreng søndag den 8. januar 2023 klokken 20.57 i Sydtrafiks bus linje 4B, der holdt ved busterminalen i Esbjerg.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en voldssag.
Vi efterlyser en gerningsmand til en hændelse søndag den 8. januar 2023 klokken 20.57 i Sydtrafiks bus linje 4B, der holdt ved busterminalen i Jernbanegade i Esbjerg og skulle køre til Guldager.
I bussen befandt der sig en 14-årig dreng, der blev udsat for vold af en ukendt mand. Drengen blev tilset på sygehus og var kommet lettere til skade.
Signalement
Signalement af gerningsmanden:
- Mand
- Mørk i huden
- Krøllet hår
- Velklædt
- Der var tale om en yngre mand, maksimalt 30 år gammel
- 185 – 190 centimeter høj
- Spinkel af bygning
- Talte flydende engelsk
Se også foto af gerningsmanden.
Borgere, der genkender gerningsmanden, eller som var vidner til voldshændelsen, bedes kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)