Korruption i EU-Parlamentet vokser

Yderligere to medlemmer af Europa-Parlamentet er blevet anholdt i en korruptionssag, som belgiske myndigheder efterforsker. Det meddeler en talsperson for anklagemyndigheden i Belgiens hovedstad, Bruxelles, lørdag, ifølge Børsen.

”En af de anholdte er den belgiske socialdemokrat Marc Tarabella. Han er mistænkt for korruption, hvidvask af penge og for at være medlem af en kriminel organisation. Han blev anholdt fredag.

Det samme gjorde den italienske EU-politiker Andrea Cozzolino, der er løsgænger i Europa-Parlamentet. Han er anklaget for at have taget imod bestikkelse.

Skandalen blev første gang kendt i december, da grækeren Eva Kaili blev anholdt i sagen. Hun var på det tidspunkt en af de 14 næstformænd i Europa-Parlamentet. Også den tidligere italienske EU-parlamentariker Antonio Panzeri og to andre blev anholdt i december på mistanke om korruption, hvidvask af penge og medlemskab af en kriminel organisation”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)