Det er under 20 pct. af Arne-pensionisterne, der føler sig nedslidte. Det står i skarp kontrast til senior- og førtidspension, hvor de fleste føler sig nedslidte. Man skal altså ikke være nedslidt for at komme på Arne-pension, man skal bare have været tilstrækkeligt mange år på arbejdsmarkedet. Mette Frederiksen har muliggjort tidlig pensionering for mennesker, der strengt taget godt kunne blive på arbejdsmarkedet til den normale pensionsalder. Nu kan de tage på en statsbetalt golfferie, skriver Berlingske.
”Arne-pensionen var det store slagnummer i valgkampen i 2019. Den skulle nok indføres af hensyn til de nedslidte, men den skulle først og fremmest være en rettighed. Det ville have været fint, hvis det var en rettighed, som de nedslidte skulle have. Men nej, rettigheden skulle tildeles alle, der havde været længe på arbejdsmarkedet. Det afspejler et socialdemokratisk syn på velfærdsstaten. Den skal ikke kun være for de, der har behov, den skal være for alle. Den holdning etablerer en glidebane, der har bragt velfærdsstaten i uføre.
Arne-pensionen er en ommer. Det giver ingen mening, at staten betaler raske mennesker for at gå på tidlig pension i en situation med en alvorlig mangel på arbejdskraft. Det giver derimod mening at understøtte nedslidtes adgang til tidlig pensionering. Det er i tråd med, at velfærdsstaten bør være for folk med behov, ikke for alle”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)