Milliardstore tab får ingen konsekvenser

Milliarddyre budgetoverskridelser og forsinkelser på store offentlige byggeprojekter er blevet en acceptabel del af hverdagen. Risikoen for, at man ikke får, hvad man har bestilt til den lovede pris og inden for den lovede tidsfrist er 99,5 procent, siger prof. Bent Flyvbjerg til Berlingske.

”Tænk på det ubrugelige højhus på Amager, letbaneprojekterne, signaludskiftning i jernbanenettet eller de seks supersygehuse. Det sker igen og igen og igen, flere projekter er på vej og forude venter endnu flere. Indimellem skriver Rigsrevisionen en kritisk rapport. Nogle gange hidser statsrevisorerne sig også lidt op. Men egentlige konsekvenser får det sjældent.

Milliarderne sidder løst, når først byggerierne er i gang. Tabene er blevet forventelige, selvom det er ’dine og mine penge’, og man let kunne omregne budgetoverskridelserne til store bededage, forsvarsudgifter, lønforhøjelser til sygeplejersker, skattelettelser, eller hvad man nu foretrækker.

’Det er det allerværste. Det er skatteborgernes penge, og det virker som om, at fordi det er skatteborgernes penge, så tager man det sgu ikke så højtideligt. Vi er et meget rigt land. Vi har råd til at brænde penge af i ovnen på den her måde’, siger Bent Flyvbjerg”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)