Voksende migrantstrøm mod Europa

I nogle år efter Reagans tale og kommunismens efterfølgende sammenbrud, talte vi meget om EUs åbne grænser. Tanken om en grænsemur virkede nærmest absurd. Da Donald Trump som amerikansk præsident lancerede muren til Mexico, blev der grinet og rullet foragteligt med øjnene, skriver Berlingske.

”Men i virkeligheden var vi i Europa selv godt i gang med at opsætte grænsemure, som det blev konstateret i en EU-statusrapport fra European Parliament Research Service sidste år. I de seneste to årtier er antallet af grænsehegn ved EU/Schengen grænser vokset fra 0 til 19. Mellem 2014 og 2022 er den samlede længde af grænsebarrierer ved EUs ydre grænser og inden for EU/Schengen området vokset fra 315 kilometer til 2.048 kilometer.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er der kommet et nyt europæisk incitament til at bygge fysiske barrierer. Bl.a. har Finland lanceret planer om et grænsehegn langs dele af den mange hundrede kilometer lange grænse mod Rusland.

Flygtninge er som altid et betændt politisk emne i EU, men EU-landene har for forskellige interesser til at kunne blive enige om en fælles migrant- og asylpolitik”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)