EU-Kommissionen er på vej med et forslag om, at store og børsnoterede virksomheder skal forpligtes til at aflægge revisorgodkendt rapport om ekstremt detaljerede forhold i relation til bæredygtighed. Det gælder ledelsesværdier, socialt ansvar og ikke mindst krav på det grønne område, hvor elementer som påvirkning i forhold til cirkulær økonomi, biodiversitet og økosystemer, hav- og vandressourcer, forurening mm., skriver Børsen.
”Virksomheder med ned til 250 ansatte vil bliver omfattet af de nye rapporteringskrav, som skal implementeres trinvis i årene fra 2024. Og eftersom de mange datapunkter – der er foreløbig lagt op til mere end 1100 – også kan involvere flere led i værdikæden, kan mindre virksomheder som underleverandører ligeledes blive berørt.
Virksomhederne bliver nødt til at reservere de i forvejen sparsomme arbejdskraftmængder til revisorer, rådgivere og statslige tilsyn, der skal tjekke, om alle punkter er udfyldt i overensstemmelse med loven – og sandheden.
Dansk Industri har i januar i år advaret om, at prisen for virksomhederne kan løbe op på 7-8 mia. kr. årligt”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)