Stor undersøgelse viser sammenhæng mellem cannabismisbrug og psykiske lidelser

Registerdata fra flere end seks millioner danskere indgår i et studie, som sandsynliggør, at et misbrug af cannabis øger risikoen for både psykotisk og ikke-psykotisk depression og bipolar lidelse.

”Når vi tager højde for forskelle i bl.a. køn, alder, socioøkonomi og familiehistorik, ser vi, at cannabismisbrug er forbundet med næsten en fordoblet risiko for at udvikle depression og en 2-3 gange højere risiko for at udvikle bipolar lidelse hos både mænd og kvinder,” siger ph.d.-studerende Oskar Hougaard Jefsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han er førsteforfatter på studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har hver tredje dansker under 25 år røget hash. Den nye undersøgelse fokuserer dog kun på personer, som har et så betydeligt forbrug af cannabis, at de er registreret med en misbrugsdiagnose – fx fordi de har været i kontakt med behandlingssystemet eller det øvrige sundhedssystem.

Flere lande legaliserer cannabis

Flere studier har sandsynliggjort, at et stort forbrug af cannabis ikke er harmløst for menneskers psykiske sundhed. Blandt andet peger tidligere undersøgelser på, at cannabismisbrug kan øge risikoen for at udvikle skizofreni. Men risikoen for andre psykiske sygdomme har indtil videre været knap så godt belyst.

Det er de blevet nu, hvor forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har analyseret data fra landsdækkende sundhedsregistre som Landspatientregisteret, Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og Lægemiddelstatistikregisteret.

”Studiet er det største af sin slags i verden, og det peger på, at cannabismisbrug også er forbundet med en øget risiko for at udvikle depression og bipolar sindslidelse. Resultaterne maner til forsigtighed, når det gælder brug af cannabis. Det gælder både for mennesker, der er i forhøjet risiko for psykisk sygdom, og for politikere og andre beslutningstagere, som diskuterer mulighederne for legalisering af cannabis,” siger Oskar Hougaard Jefsen.

Et stigende antal lande legaliserer produktion og salg af cannabis til medicinsk og rekreativt brug. Siden 2018 har praktiserende læger i Danmark kunnet udskrive recepter på lægemidler baseret på cannabis til patienter som et led i en forsøgsordning, der også giver virksomheder og privatpersoner mulighed for at producere cannabis til medicinsk eller industrielt brug.

Studiets resultater er værd at tage med i overvejelserne, når det gælder legalisering og kontrol af cannabisbrug, mener Oskar Hougaard Jefsen.

”Vi bør forske mere i, om der er mennesker, for hvem cannabis er særligt skadeligt. Det ville kunne styrke forebyggende tiltag,” siger han og tilføjer, at der især er behov for mere viden om de dosisafhængige effekter af cannabisbrug på hjerne, kognition og adfærd og identifikation af risikofaktorer for overgang fra cannabismisbrug til psykiatriske lidelser.

Intet endegyldigt bevis

På trods af indikationerne i studiet, er det dog vigtigt at understrege, at det ikke er endegyldigt bevist, at cannabis forårsager de nævnte psykiske sygdomme, pointerer Oskar Hougaard Jefsen.

Han kan fx ikke udelukke, at en udiagnosticeret depression eller bipolar lidelse har ført en del af personerne i registerundersøgelsen til et cannabismisbrug – så sygdommen har resulteret i misbruget og ikke omvendt.

”Men når vi ser en forhøjet sygdomsrisiko – selv 10 år efter cannabismisbrugsdiagnosen er registreret – så tror jeg ikke, at selvmedicinering kan være hele forklaringen. Det virker usandsynligt, at så mange skulle gå med udiagnosticeret sygdom så længe,” siger han.

”Danske registerdata giver os en unik mulighed for at tage højde for mange af de afgørende faktorer, der kan påvirke resultaterne. Men endegyldigt bevismateriale ville kræve et lodtrækningsforsøg, hvor man satte en gruppe mennesker til at ryge store mængder cannabis for at se, om de var i højere risiko for at udvikle psykisk sygdom på sigt, og sådan et studie ville selvfølgelig være uetisk,” siger han.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er en registerbaseret, epidemiologisk kohorteundersøgelse af 6.651.765 personer født i Danmark før 2006, og som har boet i Denmark mellem 1995 og 2021. Der optræder lige mange mænd og kvinder i studiet.
• Samarbejdspartnere er lektor Carsten Hjorthøj, seniorforsker Annette Erlangsen og klinisk professor Merete Nordentoft – alle tre fra Københavns Universitet.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2804862