To mænd varetægtsfængslet i sag om indsmugling af kokain

De to mænd nægter sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

 

To mænd på 22 og 24 år blev mandag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for indsmugling af fem kilo kokain.

De to mænd blev anholdt mandag morgen i en personbil af patruljer fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Anholdelsen skete på Sønderjyske Motorvej, efter at personbilen i først omgang havde passeret Kruså Grænse.

De to mænd nægter sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

Da der er tale om en verserende sag, har Syd- og Sønderjyllands Politi p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen.

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)