Forbud mod burhøns træder i kraft, men for mange dyr lider under lang overgangsperiode

Godt to et halvt år efter, at daværende fødevareminister Rasmus Prehn proklamerede, at han ville sætte et længe ventet punktum for hold af burhøns i Danmark, træder bekendtgørelsen endelig i kraft lørdag den 1. juli.

Efter årtiers kamp mod hold af burhøns glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at det længe ventede forbud endelig er en realitet. Men overgangsperioden på 12 år, hvor landmænd, der allerede holder burhøns, kan fortsætte praksis, er for lang, lyder det fra dyreværnsorganisationen.

“Vi er glade for, at bekendtgørelsen endelig er udstedt, men vi vil fortsat appellere meget stærkt til, at udfasningsperioden bliver så kort som mulig. Hver eneste høne, der står i de bure, er et følende og sansende væsen, som på ingen måde kan udleve sin naturlige adfærd, som foreskrevet i dyrevelfærdsloven,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Burhøns holdes i små bure sammen med typisk ni artsfæller, hvor hver høne har plads svarende til lidt mere end et A4-ark. Og selvom bestanden i Danmark er kraftigt reduceret, lever omkring en halv million høner stadigvæk i danske bure hvert år. Det betyder, at op til 6 millioner høner kommer til at gennemleve dette triste liv, inden det sidste bur bliver lukket, hvis der holdes fast i overgangsperioden.

Regningen for et hurtigere stop er overskuelig

Det er ikke uoverskueligt dyrt at lukke hurtigere ned for burægproduktionen. I forbindelse med den nye bekendtgørelse er der regnet på, hvad overgangsperioder af forskellig varighed vil koste. Beregningerne viser, at en udfasningsperiode på fem år vil fordoble omkostningerne fra 16 til 32 millioner kroner i forhold til perioden på 12 år. Der er ikke regnet på, hvad et øjeblikkeligt stop for burægproduktion ville koste, men tallene giver Dyrenes Beskyttelse blod på tanden.

“I Dyrenes Beskyttelse så vi helst, at burene blev droppet med det samme. Vi mener, at dyrenes velfærd bør veje tungere end de trods alt begrænsede omkostninger, der er ved at udfase denne uetiske produktion. På den måde undgår vi, at endnu flere millioner høner skal leve et trist liv bag tremmer,” siger Britta Riis.

Minister afsøger mulighederne

Selvom bekendtgørelsen træder i kraft nu, kan der stadig ændres på overgangsperioden. Og landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen har meldt ud, at misteriet er “ved at afsøge eventuelle muligheder for en kortere overgangsperiode end 12 år”. Det skete i et svar til stedfortrædende medlem af Folketinget Nanna Høyrup (ALT) den 19 juni.

Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for et stop for burhøns i årtier. Med Ægtivist-kampagnen i 2013, hvor over 40.000 danskere skrev under for et stop for salg af buræg, startede bevægelsen med udfasning i supermarkederne, der stort set ikke sælger buræg mere. De offentlige indkøbere udfaser også buræg med virkning fra 2024.