En 18-årig mand, der var i byen i Aarhus, gav natten til torsdag sig selv en billet direkte til detentionen.
Klokken 02.28 kørte en patrulje forbi en beværtning på Åboulevarden, da den 18-årige valgte at tage en potteplante fra en plantekasse og smide den hårdt på forruden af politibilen.
Ruden gik ikke i stykker, men der fløj jord rundt over det hele, og patruljen standsede med det samme.
Kort efter var den 18-årige og lettere berusede mand anholdt med en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden, og han fik lov til at sove rusen ud i et detentionsrum på politigården.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)