HEKSEJAGTEN PÅ DEN KLASSISKE DEMOKRAT

Begrebet ’Den Globale landsby’ er aldrig rigtigt slået igennem, men vi har i dag en vestlig landsby bestående af USA og EU, der deler fællesværdier på en lang række kulturelle og politiske områder. Det gælder først og fremmest klimaet, regnbuebevægelsen, fri indvandring, fri abort, vejledende ytringsfrihed og en centralstyret formynderstat. Denne politiske modebølge er slået fuldt igennem både i USA og EU-staterne med omfattende støtte fra medier og politiske partier, hvilket har medført en effektiv tabuisering og censur af meninger, der ikke flugter med denne ’progressive’ vækkelse. Demokratisk sindede mennesker, der til fulde tilslutter sig folkestyret og retsstaten, men som bekender sig til et mere klassisk demokratis værdier bliver nu udstillet som reaktionære, ultrakonservative og højreekstremister, hvis holdninger dufter af Franco og Mussolini.

Senest har Weekendavisen i en stort opsat forsideartikel kastet sig over de klassiske demokrater, som beskyldes for holdninger, der kan føres direkte tilbage til Weimarrepublikkens stormfulde år i 1920rne, hvor militære frikorps og skuffede borgerbevægelser vendte sig mod det spæde tyske demokrati. Artiklen nævner uhyggelige typer som Viktor Orbán, Ron DeSantis, Giorgia Meloni og Tucker Carlson som højre-revolutionens spøgelser, der nu går gennem Vestens demokratier. Weimarrepublikkens vanskabte sønner og døtre. Weekendavisen er så beruset af sin egen vidtløftige analyse, at man ikke har fået rigtigt fat på, at det var en hel anden tid dengang med helt andre forudsætninger som grobund for både socialistiske og nationale protestbevægelser. Tysklands nederlag i krigen havde kostet millioner af soldater livet, og der herskede udbredt fattigdom og kaos efter krigen. Fredafslutningen var en åbenlys ydmygelse og forhånelse af det tabende tyske rige. Hertil kom en forrygende deflation, der knuste værdien af den tyske Reichmark. Pengenes værdi sank til bunds som en sten i vand, og en families livslange pensionsopsparing rakte pludselig ikke engang til betalingen for et rugbrød. Disse turbulente forhold kunne jo ikke lede til andet end revolutionære tilstande, der jo også førte til, at nazismen i 1933 besejrede den tyske sovjetfascisme.

Når vi i dag ser borgerlige bevægelser i både USA og Europa, der bekender sig til den klassiske demokratiske retsstat, er det netop fordi vore samfund bevæger sig i en helt anden retning, nemlig væk fra frihed og folkestyre. De styrende politiske kræfter i USA og EU har tilladt og fremmet uhæmmet indvandring, hvad der har ført til øget kriminalitet, arbejdsløshed og islamiske parallelsamfund. Klimahysteriet hersker overalt, og både i EU og i USA arbejder de politiske ledere på realiseringen af den centraliserede formynderstat, hvor alt, hvad der ikke er påbudt, er forbudt. Covid-pandemiens unødvendige nedlukninger af skoler, virksomheder og restauranter samt forsamlingsforbud førte os med stormskridt hen mod formynderstaten. Den politiske helligbevægelse har vendt alle bedetæpper mod LBGT+, MeToo-aktionen og Black Lives Matter, som støttes helhjertet uden kritik eller reservation.

De bevægelser, som medier og politikere i dag stempler som højre-ekstremister, er for størstedelens vedkommende klassiske demokrater, der kun ønsker at leve i en fri retsstat med lige rettigheder og forpligtelser for alle. Den klassiske demokrat vil gerne have kvalificeret indvandring af migranter, der er selvforsørgende, men modsætter sig import af inkompetente klienter, der tilmed hader frihed og demokrati. Den klassiske demokrat ønsker et rent miljø og en frodig natur omkring sig, men væmmes ved den religiøse fordømmelse af menneskabt CO2 som roden til alle klimaforandringer. Klimaet har i milliarder af år ændret sig på grund af stærke kosmiske kræfter uden assistance fra CO2, som nu pludselig ifølge FN, Greta Thunberg og samtlige vestlige medier og politikere har overtaget styringen af klodens temperatur. Den klassiske demokrat bekender sig til internationalt politisk, kulturelt og økonomisk samarbejde, men afviser den nuværende EU-konstruktion, der uden demokratisk legitimitet er i fuld gang med at opbygge en EU-forbundsstat eller noget, der ligner mest muligt. Den klassiske demokrat ønsker, at seksuelle minoriteter accepteres og respekteres som alle andre borgere i samfundet, men kan ikke se, hvorfor politikere, medier og royale personer skal tilbede regnbuefolket, som om det var en folkebevægelse, når det i virkeligheden drejer sig om seksuelle minoriteter, der udgør én procent af befolkningen. Den klassiske demokrat ønsker ytringsfrihed for alle, men ikke dagens friserede udgave, hvor medier, myndigheder og politikere censurerer og undertrykker offentliggørelse af synspunkter, der ikke flugter med FN’s Klimapanel, Marrakesh-traktaten, Pride-bevægelsen og EU’s værdier.

Flertallet af de bevægelser, der på et borgerligt idégrundlag vokser frem i både Europa og USA, ligger milevidt fra de højreekstremistiske værdier, som medier og politikere klister på dem. Det er bevægelser, der udelukkende er opstået som reaktion på politikernes katastrofale og inkompetente håndtering af samfundenes udvikling og styring. Resultatet har været tab af frihed for borgerne, undertrykkelse af den frie debat, centralisering af magten og en tiltagende umyndiggørelse af den enkelte borger. Vores generation af politikere lader sig viljeløst tromle over af de fremherskende globale kulturelle og politiske modeluner uden at betænke, hvad der er sundt og godt for udviklingen af en fri og demokratisk retsstat. At kæmpe for genskabelsen af de demokratiske kerneværdier er ikke udtryk for højreekstremistisk frikorpspolitik, men netop for den sunde fornuft, der besjæler den klassiske demokrat.