Det radikale svindelnummer

De taler om klimaet morgen, middag og aften, og der er ingen ende på de afgifter, de vil pålægge os, og på alt det, de vil forbyde.

Trænger man ind bag propagandaen, vil man se, at ”klimakampen” har meget lidt med klimaet at gøre, men des mere med gammeldags klassekamp i form af de riges kamp mod de fattige.

Når de f.eks. vil begrænse bilkørslen og flyrejserne, er det almindelige menneskers bevægelsesmuligheder, de taler om. Selv har de naturligvis ingen planer om at afskaffe deres firma- og ministerbiler eller at cykle til Davos, når de mødes for at høre Klaus Schwab tale om Zæ Great Reset eller Al Gore brøle om havet, der koger.

Afgifter rammer alle, kan man indvende, men de rammer især almindelige lønmodtagere og pensionister, som i forvejen har svært ved at få pengene til at række. Folk, der lever i overflod, eller politikere, der selv kan bestemme deres indkomst, kommer aldrig til at lide nød, men kan glæde sig over at have fået krammet på dem dernede, som de har fyldt med snak om klimaet, og som derfor bliver ved med at stemme på dem.

Engang truede præsterne almuen med Guds straf, hvis den satte sig op mod øvrigheden. I dag er Gud erstattet af klimaet. Effekten er den samme.