Livstruende. Det lille tillægsord står skrevet 51 gange i en gruopvækkende rapport, som Region Midtjylland har smidt på bordet. Samlet tegnes der et billede af et sygehusvæsen, der har svært ved at behandle patienterne i tide. Og hvor det – ifølge dem selv – står så slemt til, at det truer patienterne på livet på en række områder, skriver Berlingske.
”Berlingske har gennemgået rapporten og de 51 ’livstruende’ områder. Børn, kvinder og kræftramte går blandt andet igen. Ifølge Torben Mogensen, formand for lungeforeningen, speciallæge i anæstesi og tidligere lægelig direktør på Hvidovre hospital, er rapportens konklusioner ’dybt bekymrende’. Særligt for patienterne.
’I ordet livstruende ligger jo, at man umiddelbart dør, hvis der ikke sker noget. Og normalt vil man altid kunne prioritere de livstruende. Så når Region Midtjylland bruger ordet i det her omfang, så tyder det på et totalt sammenbrud. Det er en katastrofe. Det er helt ufatteligt, at et hospital, der har været landets bedste i årevis, kan bryde sådan sammen i løbet af kort tid. Det er et kolossalt ledelsesmæssigt svigt’, lyder det fra Torben Mogensen”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)