2030 er sat som årstallet, hvor EU skal være klar til igen at optage nye medlemslande. EU-landenes ledere har derfor taget hul på diskussionen om, hvem der skal betale regningen for nye EU-lande, skriver Berlingske.
”De nye lande rummer store landbrugssektorer, som vil lægge beslag på landbrugsstøtte fra EU. Faktisk vil Ukraine blive det største landbrugsland i EU, hvis det kommer med. Samtidig rummer de nye medlemslande nogle af de fattigste regioner i Europa, og de vil dermed lægge beslag på store dele af den regionale støtte i EU.
Finansiering af EU-udvidelsen kan kun findes på to måder. Enten skal EU-landene betale mere til EU, eller også skal de lande, der i dag er nettomodtagere af EU-støtte, indstille sig på færre penge i fremtiden.
Både Danmark og Tyskland afviser at betale regningen for nye lande. Danmark mener ikke, at en udvidelse skal udløse en stor ekstraregning til de danske skatteydere”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)