De såkaldte energiøer, som blev politisk vedtaget i 2020, er ekstrem sårbare for militære angreb. I et notat oplyser Energistyrelsen, at myndighederne mangler at svare på, hvad man kan gøre ved det, skriver Berlingske.
”Et udfald af den samlede produktion af Energiø Nordsøen potentielt kunne medføre brown-outs eller blackouts i dele af Europa, står det i Energistyrelsens notat. En sabotage kan medføre omfattende strømafbrydelser i Danmark og tilsluttede lande. Konsekvenserne af at have slukket for strømmen i bare 24 timer, og dermed alle de funktioner, som er afhængige af el i et samfund, kan de færreste mennesker forestille sig.
’Ud fra et rent militært synspunkt er det ikke smart at koncentrere strømproduktionen så meget, at ganske få missiltræffere kan mørklægge Europ. Der er behov for, at myndighederne tager konkret stilling til, hvordan de vil løse det. Notaterne viser, at de jo allerede ved, at det er farligt. Så hvorfor er der ikke nogen, der kommer med et svar på, hvad de vil gøre ved det’, siger orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitet, Jens Wenzel Kristoffersen”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)