I går var Hamas’s 36-års fødselsdag, og IDF – de israelske forsvarsstyrker – fejrede dagen ved at rette et dødbringende slag mod en af terroristernes tunneller. Det skete ved hjælp af fjernudløste våben – en taktik, der betyder, at israelerne kan eliminere voldsmændene uden selv at komme til skade. En video udsendt af IDF viser ligene af adskillige hellige krigere, som nu nyder 72 jomfruer i Muhameds paradis.
Jeg skal undlade at linke til den for ikke at blive blokeret af Facebook.
Under sin briefing torsdag aften forklarede IDF’s talsmand, kontreadmiral Daniel Harari, hvad der var sket:
”Operationen har fundet sted i løbet af de seneste dage og var rettet mod terrorister inde i Hamas’s tunneller. Vore soldater plantede eksplosiver i en undergrundstunnel, identificerede terrorister ved hjælp af kameraer og eliminerede adskillige terrorister. … Hamas’s terrorister, og især deres ledere, vælger at gemme sig under jorden – det er Hamas’s metode. De gemmer sig under jorden, mens de bruger civile oven på som menneskelige skjolde. Vi har nye kampmetoder, som vi vil bruge til at dræbe terrorister. Vi vil gå ind og plante eksplosiver på steder, hvor vi ved, at terroristerne kommer, og vi vil afvente det rette tidspunkt til at dræbe dem. Terroristerne vil ikke være sikre under jorden.”
De israelske forsvarsstyrker meddeler også, at de er begyndt at oversvømme tunnellerne med havvand, omend i begrænset omfang for at afprøve, om metoden kan bruges.
Således kan Hamas se frem til nye udfordringer.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)