Lørdag skulle der have været afholdt et arrangement på Nørreport i København for blandt andet at skabe opmærksomhed og udvise sympati med de israelere, der blev dræbt i terrorangrebet den 7. oktober. Det har arrangørerne nu været nødsaget til at aflyse, skriver en række medier.
Ifølge arrangørerne er beslutningen om at aflyse taget af arrangørerne i samarbejde med Det Jødiske Samfunds sikkerhedsafdeling på baggrund af en generel anbefaling fra PET, idet der var terrortrusler mod jøder.
I tirsdags blev fejringen af den jødiske fest Hanukkah, som i mange år er foregået på Rådhuspladsen, rykket indenfor i Rådhussalen, fordi rigtig mange fodboldfans fra den tyrkiske klub Galatasaray var mødt op på Rådhuspladsen. Det skete på baggrund af anbefaling fra PET.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)