Enhedslisten har via Dansk Institut for Partier og Demokrati, som bl.a. giver ulandsbistand til projekter med venskabspartier i den tredje verden, støttet en palæstinensisk organisation DFLP, hvis væbnede gren deltog i Hamas’ massakre på israelere den 7. okt., skriver Jyllands-Posten.
”Fra 2013 frem til oktober i år samarbejdede Enhedslisten med DFLP, der er en venstreorienteret, palæstinensisk organisation og står for Democratic Front for the Liberation of Palestine, altså Palæstinas Demokratiske Befrielsesfront.
DFLP har selv oplyst, at organisationen deltog i angrebet på Israel via sin bevæbnede afdeling, The National Resistance Brigades, de nationale modstandsbrigader, i Gaza.
Fra 2013 og til sommeren 2021 fik samarbejdet mellem DFLP og Enhedslisten offentligt millionstøtte via Dansk Institut for Partier og Demokrati. Enhedslisten erkender, at partiet ’har fejlet’, mens Venstre kalder det en ’voldsom fejl’ at bruge skattekroner på projektet”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)