Energisikkerhed der bygger på sol og vind er ikke realistisk

Den politiske debat handler om, hvordan vi udfaser fossile brændsler til fordel for vedvarende energikilder, særligt sol- og vindenergi. Vejen til en bæredygtig fremtid går via flere elbiler, vindmølleparker og solceller, påstår man, men det er ikke realistisk, skriver Lars Tvede i Børsen.

”Før eller siden vil det stå klart, at vi løber ind i en alvorlig metalmangel. Det kræver nemlig enorme mængder industrielle metaller at bygge vindmøller og solceller. Metaller, som skal udvindes, forarbejdes og transporteres – alt sammen processer, som kræver betydelige mængder fossilt brændstof.

Derfor kommer vi til at stå ved en skillevej, hvor vi enten kan fortsætte i det nuværende spor med overforbrug af metaller til at understøtte energiforsyningen – eller vi kan dreje fra i tide og vælge en anden bane.

Vi skal droppe den romantiske og naive forestilling om en grøn verden, der udelukkende kører på strøm fra vindmøller og solceller. Den forestilling forbliver en drøm, når metalkrisen rammer. Og så vil vi ty til atomkraft, som på trods af skræmmebillederne er en af de sikreste energiformer overhovedet”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)