ARBEJDSKRAFT FRA AFRIKA? NEJ TAK

Verdensbanken udgav sidste år en rapport om befolkningsudviklingen i Europa, som satte brand i den løbende diskussion om indvandring. Rapporten konkluderer, at i 2050 vil 18 ud af de 27 EU-lande have oplevet tilbagegang i befolkningstallet. EU’s samlede befolkning vil være gået fra 452 millioner mennesker til omkring 422 millioner. 30 millioner færre europæere. Årsagen er, at der fødes for få børn i Europa. I Danmark viser de seneste tal fra Danmarks Statistik en fertilitet på under 1,6 og tallet har gennem flere år været faldende. Alligevel vurderer Verdensbanken, at Danmark som et af de få EU-lande vil opleve en fremgang i befolkningstallet, fordi indvandringen til Danmark er typisk større end udvandringen. Prognoserne siger derfor, at de 5,9 millioner indbyggere i 2022 vil i 2050 være 6,4 millioner. Tilsammen omkring en halv million flere på kun knap 30 år. Heraf vurderes mere en 300 000 at være indvandrere eller deres efterkommere.

Rygmarvsreaktionen fra politikere, medier og kommentatorer bakket op af en juhu-gruppe af erhvervsorganisationer har været det sædvanlige opråb om mere indvandring, gerne fra Afrika, der oplever en eksplosion i befolkningstilvæksten, som i de seneste årtier har presset enorme mængder af illegale migranter ind over Europa. Ofte henvises til, at USA er blevet verdens førende økonomiske og politiske magt netop, fordi USA også er verdens førende indvandringsland. Ergo: indvandring er godt for os alle sammen. Her glemmer begejstrede migrant-influencere dog nogle vigtige forudsætninger. Amerika var i 1600-tallet befolket af indianerstammer, der ernærede sig som jægere og samlere som vi Danmark for 10 000 år siden. Indvandrerne fra Europa bragte derimod den sidste nye teknologi til det nye kontinent: rideheste, landbrug, skibsbygning, produktion af skydevåben, kemi samt ikke mindst alfabetet og ingeniørkunsten, som senere førte til anlæg af jernbaner og telegrafstationer over hele landet.

Danmark er et avanceret og moderne højteknologisk samfund, der ikke vil få noget som helst ud af at lukke grænsen op for afrikanere, der ganske vist ikke er jægere og samlere, men i høj grad daglejere og gadesælgere uden uddannelse, uden fagkundskaber. Danske skatteydere må i dag hvert år hoste op med et milliardbeløb svarende til fire gange forsvarsbudgettet for at holde liv i migranter og deres efterkommere fra islamiske lande, som lever i isolerede muslimske kulturfællesskaber milevidt fra det danske arbejdsmarked. Dette en dårlig forretning for det danske samfund, og yderlige import af samme skuffe vil kun gøre det endnu værre.

Det er dog en kendsgerning, at vi mangler arbejdskraft overalt i samfundet. Det gælder både erhvervslivet og den offentlige sektor. Løsningen er imidlertid ikke flere ufaglærte hænder, men derimod ny teknologi. Konsulentfirmaet McKinsey beretter i en aktuel rapport, at automatisering og kunstig intelligens (AI) vil transformere de moderne samfund til en ny struktur. Den accelererende robotisering, digitalisering og AI vil fjerne traditionelle jobs i detailhandelen, sundhedssektoren, transporterhvervet samt i industrien og servicefagene. Der kommer selvkørende biler, automatiserede kassefunktioner, og AI vil overtage store dele af sygehusenes diagnoseprocesser og kirurgiske indgreb. AI vil effektivisere klimamodellerne, så vi forhåbentlig slipper for FN’s hysteriske klimaprognoser, der er helt i hegnet. Denne udvikling betyder ikke, at millioner af arbejdspladser bare forsvinder op i den blå luft, men at vi skal vænne os til, at vores arbejdsplads udover os selv integreres med robotter og AI-funktioner. McKinsey vurderer, at allerede inden 2030 vil mellem 15 og 30 procent af globale arbejdspladser blive automatiseret svarende til mellem 400 og 800 millioner beskæftigede. Rapporten fremhæver, at hvis avancerede samfund som USA, Japan, Frankrig og Danmark er omstillingsparate, kan automatisering og AI erstatte 20 procent af arbejdsstyrken i 2030. Hvis vi derimod hænger i bremsen og ikke udnytter teknologien, mister vi arbejdspladserne, og automatiseringsgevinsten går til Indien og andre opstigende samfund.

AI betyder nok tab af gamle arbejdspladser, men også skabelsen af nye. Introduktionen af den personlige computer i 1970’erne genererede millioner af nye jobs såsom produktion af halvledere og udvikling af alle slags software og apps. Ifølge McKinsey vil automatisering og AI skabe lige så mange nye arbejdspladser som teknologien nedlægger. Der er således ingen grund til at importere ufaglærte migranter fra Afrika, når vi i stedet bør omstille samfundet til den nye teknologi, der netop vil frigøre titusindvis af mennesker, der kan finde ny beskæftigelse netop der, hvor behovet er størst.

Dette kræver dog også, at politikerne åbner op for en fri konkurrence i omsorgs- og sundhedssektoren, så kompetente servicevirksomheder som ISS kan drive plejehjem, børnehaver og lægeklinikker. Fri konkurrence giver bedre løn- og arbejdsforhold, så vil vi se, at det akutte behov for 4000 sygeplejersker hurtigt bliver dækket, så snart personalet atter kan tilbydes tiltrækkende aflønning og arbejdsmiljø.

Historien viser tydeligt, at det ikke er massen, men måden, der gør det. Historikere vurderer, at Keops-pyramiden blev bygget på 20 år af 20 000 arbejdere. Med moderne entreprenørmateriel og informationsteknologi kunne vi i dag knalde pyramiden op på 24 måneder med 200 arbejdere. Tyskland stod i 1945 og manglede syv millioner faldne soldater, der lå på verdenskrigens slagmarker. Tyskerne importerede dog ikke syv millioner afrikanere til at fylde hullerne på arbejdsmarkedet, men fik ny teknologi fra USA. De overlevende smøgede ærmerne op, gav den en skalle og få år efter strømmede de første folkevogne ud fra samlebåndet. Wirtschaftswunder i praksis.

Vores politikere og medier hverken lærer af historien eller formår at komme fremtiden i møde. Vi vil derfor opleve, at samfundets ledere fortsat vil skrige efter uspecificeret import af arbejdskraft uanset, at en fremtid i national velstand kræver moderne løsninger og ikke mere af det samme.

Fremtidens velfærd behøver ikke som nu at bestå af skattefinansierede almisser uddelt af socialdemokratiet. Vi kan selv, hvis vi vil.