Problemerne i SKAT koster ikke kun ekstra medarbejdere og nye udgifter til it-systemer.
Det har også udløst årlige ekstraudgifter på knap 300 mio. kr. til advokater. Det skriver Politiken.
Skatteministeriet betalte i 2018 næsten 300 mio. kr. til statens faste advokat, Kammeradvokaten, for at få hjælp til at løse tre store problemsager.
Det var den svigtende gældsinddrivelse, de fejlagtige ejendomsvurderinger og retsopgøret efter svindlen med udbytteskat for 12,4 mia. kr.
Det fremgår af en opgørelse, som skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt til Folketingets skatteudvalg.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)