I dag, kl. 12.36, modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke, hvor en personbil påkørte en person, der i arbejdsøjemed befandt sig på Nordjyske Motorvej.
Personen er svært tilskadekommen og er fragtet til Aalborg Universitets Hospital.
Ulykken skete på Nordjyske Motorvej ved Indkildevej i det sydgående spor, der derfor kortvarigt har været afspærret af politiet siden ulykken.
Føreren af bilen impliceret i ulykken stak efterfølgende af fra stedet, til fods. Derfor var der masser af politi i området for at lede efter føreren.
Politiet har været i telefonisk dialog med føreren, der har tilkendegivet, at han agter at indfinde sig hos politiet med henblik på afhøring.
“Men vi har stadig politi i området, der leder efter føreren – så vi kan kun opfordre ham til, at han hurtigst muligt indfinder sig hos politiet,” siger politiets vagtchef, politikommissær Poul Fastergaard.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |