Amerikanske medier er begyndt at omskrive historien

Demokrat-venlige medier i USA er begyndt at omskrive historien for at stille Kamala Harris i bedre lys.

Ifølge hjemmesiden GovTrack, der indsamler data om og sammenligner kongresmedlemmers og senatorers holdninger og stemmedata, var Harris i 2020 den mest venstreorienterede senator i USA. Rangeringen med Harris i top har siden ligget tilgængelig på GovTracks hjemmeside. Altså indtil for nylig, hvor den uden videre forklaring blev fjernet få dage før, at Harris erklærede sit kandidatur som præsidentkandidat.

Onsdag kunne flere medier desuden berette, at mediet Axios holdt op med at omtale Kamala Harris som ”grænse-zar”. Harris blev døbt “grænse-zar” i 2021, da hun fik ansvaret for håndteringen af den illegale indvandring fra Mexico. Men nu vil både Axios og andre venstreorienterede medier have, at vælgerne glemmer Harris’ katastrofalt dårlige indsats på indvandringsområdet. De hævder, at Harris’ opgave ikke var at dæmme op for den illegale indvandring, men kun at undersøge årsagerne hertil.

”Dette er bogstavelig talt Sovjetunionen”, skrev den politiske reporter Jon Levine fra det konservative New York Post på det sociale medie X.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)