Amerikanske tilstande

Så er vi der igen. Efter at have overstået to rigsretssager, den ene for en telefonsamtale med Ukraines præsident, den anden fordi hans tilhængere efter sigende stormede Kongressen i Washington, selvom det senere har vist sig, at det mere lignede et åbent hus, hvor politiet gelejdede demonstranterne rundt som turister, skal Donald Trump i retten igen.

Og det er sandelig en grov forbrydelse, Trump anklages for af den Demokratiske statsanklager i Manhattan, der blev valgt på løfter om at få Trump ned med nakken. Trump skal nemlig have betalt en tidligere elskerinde for at holde munden lukket om deres forhold. Det er ganske vist juridisk og teknisk set ikke ulovligt, men så kan han lære det, den gamle gris.

Trump står desuden overfor tre andre retssager, nemlig en anklage om at have beholdt regeringsdokumenter hjemme hos sig selv i stedet for at overføre dem til rigsarkivet. Reglerne herfor er lidt uklare og tidligere præsidenter fra Clinton til Bush, samt ikke mindst den nuværende præsident, Joe Biden, har gjort nøjagtigt det samme. Samt en anklage om at forsøge at vælte regeringen før omtalte ”storm” på Kongressen, hvor han ikke engang var til stede og endnu en telefonsamtale om optællingen af valgstemmer med en valgembedsmand i delstaten Georgia.

Lige på og hårdt gyser ved tanken om disse grove forbrydelser og priser sig lykkelig over, at den slags uhyrligheder guds ske lov ikke kunne finde sted i Danmark. Her nøjes vi med en statsminister, som uden videnskabeligt grundlag og lovhjemmel nedlægger et helt erhverv, lyver om det, ødelægger beviser samt pudser rigspolitiet på de minkavlere, som ikke makker ret, og siden efter oppositionen truer med rigsretssag, indgår en studehandel, hvor to prominente partier får plads i regeringen mod at droppe rigsretssagen.

Godt vi ikke har amerikanske tilstande.

Steffen Skovmand