Antiisraelsk Ritzau undlader at nævne palæstinensisk terror

Den danske propagandatjeneste Ritzau har i sin dækning af terroristangrebet i Jerusalem i fredags undladt at nævne, at der var tale om palæstinensisk terrorisme. Ordet ”terrorist” optræder ikke i Ritzaus’ nyhed om terrorangrebet.

”Otteårig dreng dør efter bilangreb i Østjerus­alem”, lyder Ritzaus’ overskrift.

”En otteårig dreng er lørdag død af sine kvæstelser, efter at han blev ramt af en bil, der kørte ind i folk ved et busstoppested i Østjerusalem fredag”, står det i propagandatjenestens nyhed, som om det var en bil og ikke en terrorist, der udførte angrebet.

Den palæstinensiske terrorist omtales af Ritzau som en ”beboer fra Issawiya, som er et palæstinensisk kvarter i Østjerusalem”.

I slutningen af januar dræbte en palæstinensisk terrorist seks israelere og en ukrainer udenfor en synagoge i Østjerusalem. Ritzau omtaler terroristen som ”en bevæbnet palæstinenser”.

Ritzaus’ pro-palæstinensiske propaganda er bragt ordret af flere danske medier.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)