Arbejdsgiverne og kommunerne slikker sig om munden

Mens Ukraine brænder og millioner er på flugt, slikker danske arbejdsgivere og kommuner sig om munden. Krigen i Ukraine kan nemlig være løsningen på deres problemer med at skaffe arbejdskraft, skriver Berlingske.

’Det er, som om ingen tør sige det højt’, siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), der deltager i det Kommunalpolitiske Topmøde. Det ville være upassende for en sal fuld af borgmestre at slikke sig om munden, når mere end tre millioner mennesker er på flugt fra en krig i Europa, men det ville også være upassende ikke at forholde sig til virkeligheden.

’De ukrainske flygtninge bliver en ressource. Det er selvfølgelig svært at sige på en pæn måde, for flygtningestrømmen er en tragedie, men i forhold til manglen på arbejdskraft er det jo virkelig positivt, at der nu kommer en masse ukrainere, som vi har gode erfaringer med på det danske arbejdsmarked’, siger Wilbek.

Jeg vil næsten sige, at jo flere, jo bedre. Det her er en kæmpe mulighed. Hvis krigen bliver langvarig, så kan det blive meget positivt for det danske samfund’, siger økonomiprofessor og formand for regeringens reformkommission, Nina Smith”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)