Arrangørerne trækker stikket på Copenhagen Marathon 2021

 

Sparta Atletik & Løb kan ikke vente længere på de manglende retningslinjer for større arrangementer, og derfor ser foreningen sig nødsaget til at aflyse årets maraton.

Aflysningen af årets Copenhagen Marathon kommer med under tre uger til løbsdagen, som skulle finde sted d. 16 maj 2021, hvor deltagerne for første gang i mere end et år skulle havde snøret løbeskoene og løbet et maraton sammen i Danmarks løbehovedstad, København.

I fredags kom de længe ventede anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe vedrørende større arrangementer, men det er for sent i forhold til, at anbefalingerne nu skal omsættes til specifikke retningslinjer af politikerne.

”I fredags fik vi ekspertgruppens anbefalinger, men vi mangler endnu retningslinjerne, og nu er tiden desværre løbet fra os. Vi kan ikke beskrive, hvor ærgerlige vi er over, at at anbefalingerne kom så sent, at vi ikke kan nå at få udstukket retningslinjerne og indhente de nødvendige myndighedstilladelser, som vi også skal have for at afvikle et event som Copenhagen Marathon,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb, og uddyber:

”Med under tre uger til, hvad der kunne have været starten på sommerens arrangementer, må vi også være realistiske og sige, at vi desværre ikke kan trække beslutningen længere. Ikke mindst i respekt for vores deltagere, frivillige og samarbejdspartnere.”

Allerede i marts, da arrangørerne offentliggjorde det ændrede løbskoncept for 2021, blev alle betalende deltagere tilbudt at beholde deres startnummer til 2021, overflytte til 2022 eller få en refundering for det betalte deltagergebyr. De resterende deltagere for 2021 vil igen få tilbuddet om at flytte deres startnummer til næste år eller at få refunderet deltagergebyret.

Indtægterne fra Copenhagen Marathon går til atletikken, ungdoms- og breddeidrætten og en lang række hjælpeklubber i det københavnske idrætsforeningsliv, der har en betydelig indtjening gennem Sparta Atletik & Løbs events.

FAKTA

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.
  • Copenhagen Marathon skulle være afholdt i sin 42. udgave den 16. maj 2021
  • Næste års Copenhagen Marathon løber af stablen d. 15 maj 2022
  • Eventet har mellem op til 13.000 deltagere, heraf ca. 35 procent udlændinge
  • Copenhagen Marathon er et internationalt godkendt løb med det Internationale Atletik Forbunds kvalitetsstempel, Word Athletics Road Race Label
  • Copenhagen Marathon arrangeres af Sparta Atletik & Løb, som er en non-profit idrætsforening

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)