I sidste uge kom det svensk-britiske medicinalselskab AstraZeneca med en uventet melding om, at man ikke forventer at kunne levere de aftalte vaccinemængder til EU-landene i første kvartal. Både fra EU-Kommissionen og medlemslandene er der massiv utilfredshed med forsinkelsen, skriver Børsen.
”EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides har sagt, at Kommissionen vil foreslå eksportrestriktioner på vaccineområdet, idet AstraZeneca mistænkes for at have modtaget milliarder fra EU til at øge produktionen, men at selskabet så derefter har valgt at sælge vaccinerne til anden side.
Flere EU-politikere har hæftet sig ved, at den svensk-britiske medicinalgigant ikke synes at have varslet forsinkelser i sine leverancer til Storbritannien.
EU vil gerne vide, præcis hvilke doser der er produceret, og hvor præcis og til hvem de er leveret. EU har præfinansieret udviklingen af vaccinen og produktionen og vil gerne se udbyttet, sagde EU’s sundhedskommissær”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)