Barfodet indbrudstyv på spil

 

Østjyllands Politi har det forgangne døgn fået fem anmeldelser om indbrud i private boliger i Hammel-området, hvor gerningsmanden blev overrasket på fersk gerning inde i hjemmet.

Blandt andet på Elkjærsvej i Hammel, hvor den kvindelige beboer omkring middagstid opdagede en mand, der stod i hendes hjem, og da hun råbte ham an, hoppede han hurtigt ud af et vindue med nogle smykker, han havde stjålet.

På Jens Madsensvej i Voldby tæt på Hammel var det en mandlig beboer, der pludseligt opdagede en ubuden gæst i soveværelset. Også her nåede gerningsmanden at få fat i nogle smykker, inden han stak af via et åbent vindue.

På Gl. Frijsenborgvej i Hammel var gerningsmanden på spil i to lejligheder ved siden af hinanden.
Her kom han formentligt ind via en ulåst fordør, og i begge skyndte han sig ud samme vej, da han blev opdaget af beboerne. Her nåede han ikke umiddelbart at få fat i nogle værdier.

På Bredefeldsvej stod gerningsmanden pludseligt i entréen, hvor beboeren bad ham om at forsvinde. Han stak efterfølgende af med flere smykker og en pung.

I alle tilfælde gik indbrudstyven rundt i bare fødder, og indbruddene er sket hos ældre beboere, og politiet er derfor overbeviste om, at der er tale om samme gerningsmand.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og opfordrer folk til at anmelde det, hvis de har haft besøg af den barfodede mand.

Man kan ringe på tlf. 114, hvis man har oplysninger.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)