Mens undersøgelser viser, at 8 ud af 10 danskere forventer, at kommunerne kan levere det samme eller mere velfærd næste år, advarer borgmestrene i Lyngby-Taarbæk, Helsingør og Rudersdal kommuner om, at serviceniveauet på velfærdsområdet bliver reduceret. Det skriver Berlingske.
”Vi mødes af udsagn som ’vi holder hånden under velfærden’, og at aftalen vil ’udvikle kernevelfærden’. Udtryk som regeringen bruger konstant, trods en økonomiaftale, der betyder besparelser i landets kommuner.
Fakta er, at kommunerne ikke har mulighed for at udvikle velfærden. Fakta er, at kommunerne skal løse flere opgaver for de samme penge. Og det betyder, at der skal spares.
Regeringen og Folketinget taler velfærdsforventningerne urealistisk op. Besparelser erstattes af ordet ’prioriteringer’. Kort sagt pakker regeringen økonomiaftalen ind i et stort velfærdsspind, hvor vi ude i kommunerne skal rydde op i de bristede forventninger”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)