Et par betjente slog mandag aften kl. 22.30 et smut forbi Kappelvænget i Aarhus V, da der var anmeldelse om mange forsamlede mennesker på gaden. Da betjentene kom frem, så de ca. 10 mænd i mørkt tøj forsamlet. Mændene fik dog travlt med at forlade stedet, da de så patruljebilen, og én af mændene kastede noget fra sig, før de alle løb fra stedet. De to betjente steg ud og fandt på stedet, hvor manden havde smidt noget fra sig, en foldekniv og ni små poser med hvidt pulver.
På parkeringspladsen ved siden af holdt en bil parkeret, igennem, hvis ruder betjentene kunne se, at der lå en mængde narko. Kort efter kom en 23-årig kvinde til stedet og fortalte, at hun havde nøglen til bilen samt at det var hendes narko. Den 23-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)