Republikanske politikere giver Joe Bidens giftige retorik, Demokraternes valgkampagne og de venstreorienterede medier skylden for, at Donald Trump blev udsat for et attentatforsøg.
I et tweet skrev Ohio’s republikanske senator, J. D. Vance, der er topfavorit til at blive Trumps vicepræsidentkandidat, at ”det, der skete i dag, er ikke en isoleret hændelse. Den centrale præmis for Bidens kampagne er, at Donald Trump er en autoritær fascist, som skal stoppes for enhver pris. Den retorik ledte direkte til attentatforsøget mod Præsident Trump”.
Også den tidligere amerikanske statsanklager for Washington DC, Joseph diGenova, gav Bidens og Demokraternes negative retorik og valgkampagne skylden for attentatet mod Trump.
Den administrerende direktør for Tesla og X, Elon Musk, har få timer efter attentatet officielt givet sin opbakning til Donalds Trumps præsidentkandidatur.
Og skuespilleren James Woods reagerede på mordforsøget på tidligere præsident Donald Trump i lørdags ved at sige, at de, der tidligere har lavet sjov med hans død, “har blod på hænderne”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)