Biden tager parti for Hamas

To dage efter, at Hamas havde henrettet seks israelske gidsler med nakkeskud, fandt Joe Biden tidspunktet passende til i realiteten at give permierminister Benjamin Netanyahu skylden for disse mord. Han begrundelse var, at den israelske regering ikke har gjort nok for at nå en aftale med terroristerne.

Som den prominente israelske kommentator Caroline Glick påpeger, ser det ud som om Det Hvide Hus har koordineret udmeldingen med den israelske venstrefløj, som havde håbet at bringe Netanyahus regering til fald for dernæst at kapitulere til Hamas. Alt var mobiliseret for at nå dette mål: Fagforeningsorganisationen Histadrut havde varslet generalstrejke, og den politiske opposition havde bebudet massedemonstrationer. Arrangørerne fortalte, at 300.000 havde været på gaden, mens politiet anslog deltagertallet til 80.000. Generalstrejken blev ikke til noget, selv om alt hvad der kunne krybe og gå i medierne og de større virksomheder have opfordret arbejderne til at blive hjemme.

Under et pressemøde har Netanyahu peget på, at hans regering efter amerikansk pres har givet betydelige indrømmelser til Hamas uden at have set denne imødekommenhed gengældt. Israel har derfor ingen anden udvej end at føre krigen til ende, for den israelske regering har tydeligvis mistet tilliden til, at ny israelsk eftergivenhed vil få Hamas til at frigive de tilbageværende anslået 100 gidsler.

En nylig meningsmåling viser, at mellem 60 og 75 pct. af israelerne – afhængigt af om målingen blev foretaget før eller efter Netanyahus klare udmelding – støtter premierministerens holdning. Det gælder tilmed 30 pct. af de israelere, der har stemt på regeringens opposition.

Bidens indblanding i Gaza-krigen har med andre ord været en fuser.

Også hjemme i USA er der en pris at betale. Bl.a. har den livslange demokrat og forfatningsjurist Alan Dershowitz, netop meddelt, at han har forladt partiet som reaktion på de mange Israel-hadere, der optrådte på det demokratiske partis konvent i Chicago. Det kan komme Kamala Harris dyrt at stå, idet Dershowitz nyder stor indflydelse blandt amerikanske jøder, hvis overvældende flertal plejer at stemme demokratisk.

Det er sikkert også blevet bemærket, at Harris har truet Israel med en våbenembargo, hvis hun skulle vinde præsidentvalget.

Det kan forekomme uforklarligt, at det demokratiske parti, der indtil for få år siden var en sikker støtte af Israel, helt har ændret politik. Men det må tages som udtryk for, at partiets ledelse har erkendt, at partiets antisemitiske fløj er blevet så stærk, at den ikke vover at udfordre den.

Præsidentvalget den 5. november bliver ikke bare afgørende for USA’s muligheder for at bestå som demokratisk nation baseret på ytringsfrihed og andre borgerrettigheder, men vil formentlig også afgøre Israels skæbne. For ikke at tale om Ukraines og Taiwans.

Om der bliver noget tilbage af Vesten i tilfælde af en demokratisk sejr, er et godt spørgsmål.