Bidens Mellemøsten: Saudi-Arabien tager godt imod Kina – vil de mon sammen vælte dollaren?

Af Judith Bergman–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Hvis Saudi-Arabien bryder sin tradition med at prissætte sin olie i amerikanske dollars, sådan som de overvejer at gøre, kan andre meget vel give sig til at prissætte olie i kinesiske yuan eller andre møntsorter – hvilket vil påvirke dollarens status og potentielt hele den amerikanske økonomi negativt. (Billedkilde: iStock)

Saudi-Arabien overvejer at sælge olie til Kina — som køber mere end 25% af den saudiske olieeksport – i bytte for yuan (Kinas møntsort), ifølge en nylig rapport i Wall Street Journal. Skridtet ville være uden fortilfælde. Saudi-Arabien har lige siden sin aftale med den amerikanske præsident Richard Nixon i 1974 solgt olie i bytte for amerikanske dollars.

Ændringen vil, hvis den gennemføres, være signifikant. Den amerikanske dollars status, herunder som verdens reservevaluta, afhænger af dens dominans på de globale markeder, især oliemarkedet, hvor 80% af handlerne gennemføres i amerikanske dollars. Hvis Saudi-Arabien bryder sin tradition med at prissætte sin olie i dollars, sådan som de overvejer at gøre, kan andre meget vel begynde at prissætte olie i yuan eller en anden møntfod – hvilket ville påvirke den amerikanske dollars status og potentielt hele den amerikanske økonomi negativt.

Kort efter at nyheden om de kinesisk-saudiske samtaler om at sælge olie i yuan brød igennem, steg Kinas møntfod markant, ifølge Bloomberg. Hvis Saudi-Arabien sælger sin olie til Kina i yuan, vil det være en sejr for Kina, som i forvejen aktivt forsøger at undergrave den amerikanske dollars dominans.

“Kina bør ruste sig til en fuld eskalering af kampen mod USA og gradvist forberede sig på at afkoble den kinesiske yuan fra den amerikanske dollar,” skrev Zhou Li, tidligere viceformand for Kommunistpartiets Kontor for Internationalt Samarbejde i juli 2020.

At Saudi-Arabien nu synes seriøst at overveje at sælge sin olie i yuan er betegnende for, i hvilken grad Biden-regeringens mellemøstpolitik har betydet, at lande som Saudi-Arabien må helgardere sig og satse på Kina som opstigende stormagt i Mellemøsten. Kina udnytter på den anden side blot fordelene ved den nuværende amerikanske regerings nedprioritering af regionen og dens fremmedgørelse af strategiske amerikanske allierede som Saudi-Arabien. Denne fremmedgørelse er, ifølge nogle rapporter, hovedsagelig sket på baggrund af saudiske “sikkerhedsbekymringer” – antagelig en diplomatisk eufemisme for Amerikas muliggørelse af, at Iran opnår atomvåben.

Denne gamechanger opfattes utvivlsomt af Saudi-Arabien og andre olierige Golfstater som en dødelig fare. Den blev varslet gennem Amerikas forhandlinger om at genoptage det, der er blevet kaldt for den værste udgave af den i 2015 indgåede JCPOA “atomaftale,” som Trump-regeringen trak sig ud af, efter at beviser på massivt iransk snyderi blev ved med at dukke op. Ydermere fjernede USA sidste år officielt Yemens Iran-sponsorerede terrorgruppe Houthierne fra listen over Udenlandske Terrororganisationer – og nægtede at sætte den tilbage igen, efter at Houthierne genoptog deres missil- og droneangreb på deres naboer i Golfen.

Det vakuum, som USA efterlod sig – det andet efter Afghanistan – bliver hurtigt fyldt op af Kina. Ikke blot er Saudi-Arabien en af Kinas vigtigste energiforsynere, men kongeriget er et vigtigt led i Kinas Belt and Road Initiative (BRI). BRI er et gigantisk globalt udviklingsprojekt, som den kinesiske præsident Xi Jinping indledte i 2013 med henblik på at opbygge et økonomisk og infrastrukturelt netværk, som skal forbinde Asien med Europa, Afrika og endnu længere. BRI forsøger på dramatisk vis at styrke Kinas globale indflydelse, fra Østasien til Europa, ved at gøre lande over hele verden i stigende grad afhængige af Kina. Kina har underskrevet samarbejdsaftaler med 19 arabiske lande om byggeprojekter under BRI.

Kina er også Saudi-Arabiens største handelspartner – et arrangement, der strækker sig helt til militært samarbejde, og som Kinas minister for nationalt forsvar, Wei Fenghe, og Saudi-Arabiens viceforsvarsminister, Khalid bin Salman, enedes om at sætte skub i på et virtuelt møde i januar. Kina, der har solgt våben til Saudi-Arabien i årevis, har efter sigende også hjulpet saudierne med at begynde at fremstille deres egne ballistiske missiler.

Nyheden om, at saudierne overvejer at omlægge oliesalget til yuan, kom, efter at den amerikanske præsident Joe Biden var blevet affærdiget af Saudi-Arabien, som nægtede at besvare hans telefonopkald for at drøfte den aktuelle energikrise, de opskruede oliepriser og tilsyneladende noget, der skulle ligne en anmodning til kongeriget om at pumpe mere olie op, så USA, der selv har masser af det, ikke behøvede at gøre det. “Der var en vis forventning om et telefonopkald, men det kom aldrig,” sagde en amerikansk embedsmand om en planlagt samtale mellem den saudiske kronprins Mohammed bin Salman og Biden. “Det var et led i at skrue op for hanerne [til saudisk olie].”

OPEC viste allerede i november lettere tegn på at være træt af at blive svigtet af USA til fordel for et ekspansionistisk Iran. “Hvis I vil have mere olie,” sagde OPEC dengang, “så pump det op selv.” Affærdigelsen viste tydeligt, at Amerikas position i Mellemøsten, under Biden, er blevet betydeligt – unødigt – svækket.

“Så forholdet er meget anstrengt,” sagde Wall Street Journals mellemøstkorrespondent Stephen Kalin for nylig om det saudisk-amerikanske forhold.

“Det er svært at sige præcist, hvor dårligt det er. Det kunne være det værste i de seneste 20 år… Det, vi hører fra saudierne, er, at de føler, at amerikansk politik er så uforudsigelig og så polariseret, at de ikke for alvor kan være sikre på, om den næste regering vil være venligt indstillet over for dem eller fjendtlig. Hvorimod der med et sted som Kina, som har en leder, der har siddet i flere år, er lidt større forudsigelighed, og den slags matcher på sin vis bedre med den saudiske regeringsmodel, som tydeligvis ikke har valg og har bevaret en langvarig ledelse.”

Mens Saudi-Arabien afviser USA’s præsident, så har landet inviteret præsident Xi Jinping til at besøge kongeriget i maj. “Riyadh har planer om at gentage den varme velkomst, som man gav den tidligere præsident Donald Trump i 2017, da han besøgte kongeriget på sin første udlandsrejse,” ifølge Wall Street Journal. “Kronprinsen og Xi er nære venner og forstår begge,” ifølge en unavngiven saudisk embedsmand, “at der findes et stort potentiale for stærkere bånd… Det er ikke bare, at ‘de køber olie af os og vi køber våben af dem’.” I januar besøgte Saudi-Arabiens udenrigsminister Faisal bin Farhan Al Saud Kina, hvor han mødtes med udenrigsminister Wang Yi.

Saudi Arabien vil være vært for det første Kina-Arabiske Topmøde, planlagt til at finde sted i Saudi-Arabien senere i 2022. “Idet vi går fremad, er Kina klar til at foretage gode forberedelser til det Kina-Arabiske Topmøde, sætte mere fart i de bilaterale bånd og ved fælles hjælp oprette et Kina-Arabisk fællesskab med en fælles fremtid i den nye æra,” udtalte Zhao Lijian, talsmand for Kinas udenrigsministerium, for nylig.

I marts 2021 udsendte den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og generalsekretæren i De Arabiske Staters Liga, Ahmed Aboul Gheit, en fælles udtalelse, hvori de deklarerede, at det Kina-Arabiske Topmøde vil “udgøre et kvalitativt spring fremad for at føre de arabisk-kinesiske relationer og det arabisk-kinesiske strategiske partnerskab mod bredere horisonter…” Begge parter understregede “nødvendigheden af et langvarigt samarbejde på et højere niveau og højere kvalitet mellem Kina og de arabiske stater, især på områder som handel, investering, industri, transport, energi, landbrug, turisme, kultur, uddannelse, naturvidenskab, sundhed, medier, sport og så videre.” Kina søger hele tiden at uddybe sine relationer til den arabiske verden. I august 2021 fandt den femte Kina-Arabiske Stater Udstilling sted i Kina; på den blev der indgået aftaler til en anslået værdi af 24 milliarder dollars i investeringer mellem Kina og arabiske lande.

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er en Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)