Sydøstjyllands Politi anholdt i går aftes omkring kl. 19.00 en 37-årig mand på Barsøvænget i Kolding. Den 37-årige fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved retten i Horsens.
Den 37-årige, der er fra Middelfart, sigtes for vold og trusler mod en 34-årig mand fra Horsens samt for besiddelse af et skarpladt våben.
Sydøstjyllands Politi modtog i går eftermiddags omkring kl. 17.00 en anmeldelse om vold og trusler, og at der var blevet affyret et skud på en adresse i Horsens. På adressen var den 34-årige mand fra Horsens til stede, mens den 37-årige formodede gerningsmand var væk.
I går aftes kl. 19.00 fandt Sydøstjyllands Politi frem til den formodede gerningsmand, som blev anholdt i Kolding og senere i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør. Tidspunktet er endnu ikke faslagt.
De to mænd har et forudgående kendskab til hinanden.
Da grundlovsforhøret forventes at blive afholdt for lukkede døre, kan Sydøstjyllands Politi ikke give yderligere oplysninger i sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)