Lad mig indledningsvis fremhæve, at overskrift og indhold af klummen er et udtryk for et subjektivt debatindlæg. Andre vil være uenige med mig, ikke mindst ledelsen på de medier, jeg omtaler.
Retningslinjerne for god presseskik er gode at holde sig for øje, hver gang man sætter sig i lænestolen om aftenen og ser enten DR eller TV2, og det navnlig, når der bliver sendt Steffen Kretz’ og Jesper Steinmetz’ indslag om den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump. Reglerne handler om kildekritik, om evnen til at formidle budskaber set fra flere vinkler, og om at undlade at sætte sig selv og sin egen holdning i fokus.
Begge de herrer burde sendes tilbage på skolebænken på Journalisthøjskolen for at blive reintroduceret til de helt basale regler for god presseetik. Og det navnlig fordi de begge har en monopollignende stilling i og med, at DR og TV2 er primære nyhedsformidlere herhjemme.
Begge de herrer har endnu til gode at producere et dybdegående programindslag om de meritter eller mangel på samme, som den siddende præsident Biden er ansvarlig for. Her tænkes på opinionen i USA og konsekvenserne af Bidens katastrofale håndtering af den amerikanske exit fra Afghanistan, ophøret af at ville færdigbygge muren mellem USA og Mexico, Bidens manglende evne til at føre økonomisk politik, migrantstrømmen ind i landet, og navnlig spørgsmålet om Bidens troværdighed og lederevner.
I stedet drejer indslagene sig ensidigt om det Demokratiske Partis nedsættelse af udvalg til behandling af stormen på Kongressen 6.1 2021, Trumps skatteforhold, og ethvert forhold, som kan tænkes at skade Trump i relation til en genopstilling til præsidentvalget i 2024. Samt håndteringen af præsidentvalget i november 2020, som Trump fortsat tillader sig at kalde manipuleret, rigged, til skade for ham. Har nogen hørt om de valgmaskiner, man havde hjemkøbt til lejligheden, og valget i svingstaterne fra Venezuela?
Kretz og Steinmetz har en enestående evne til ensidigt at foreholde seerne oplysninger og informationer fra Demokratisk hold og samtidig have fokus på at stigmatisere Trumps supportere som bøller og Trump selv som en oplagt trussel mod både den amerikanske forfatning, det amerikanske demokrati og den del af vælgerne, som tror på de idealer, der ligger i grundlæggelsen af USA.
Hvordan man fortsat uhindret kan slippe gennem med så ensidig en redaktionel behandling, der mest af alt minder om sovjettidens omtale af vesten og dissidenter, er mig uforståelig.
Manglende kildekritik og agtelsesforringelse i forhold til Trump og hans støtter rimer på Kretz’ og Steinmetz’ helt enestående evne til at vildlede og fordreje virkeligheden. Dybest set er opinionen herhjemme og antipatien mod Trump noget som for en stor dels vedkommende har sit rodfæste i, hvad Kretz og Steinmetz har udgydt af indslag og historier siden valget forud for 2016, hvor hetzen mod Trump tog til. Det er, som jeg vurderer det, her, at den mest alvorlige presseetiske forseelse ligger. Heraf også årsagen til det krasse indhold og overskrift på klummen. De omtalte får blot igen af egen medicin fra en Trump tilhænger.
Det der er værd at bemærke sig er, at Trump forud for opstilling som USA’s præsident i 2016 nød almen tillid. Han var et velkendt ansigt i offentligheden. Han var kendt som tv-stjerne i programmet The Apprentice, hvor Trump fungerede i bedste Blachmann-stil, som chefen, der afprøvede evner hos forretningstalenter.
Trump var en kendis ud over det ganske USA, en mand med skarpe meninger om, hvordan landet burde styres frem for den aktuelle måde tingene blev grebet an på. Trumps forretningsmæssige baggrund kombineret med evnen til formidling gjorde ham til en fast gæst blandt præsidenter gennem de seneste 40 år. Han befandt sig som en fisk i vandet i tv-shows og var en vigtig politisk kommentator, når journalister søgte indfaldsvinkler fra en hjerne ud over det sædvanlige. Hans talegaver og humor er velkendt.
Men, da Trump udfordrede det politiske establishment i Washington, og tillod sig personligt at udstille det, som Trump selv betragtede som sumpen i Washington, vendte opinionen i mainstreammedierne sig fra at betragte ham som en veltalende og skarp underholder til en højreorienteret, racistisk og udspekuleret forretningsmand.
Det at være hvid, kristen og patriot var med introen af Metoo, BLM og hele krænkelseshysteriet en velorganiseret venstreorienteret opinions propagandamaskine egnet til at bekæmpe Trump og hans vælgersegment. Aflivningen af George Floyd kom belejligt for at kunne indsamle penge til Demokraternes partikasser.
Spørg om Kretz og Steinmetz ikke er en del af mikrofonholderne for det yderste venstre radikale USA og Danmark. Fake news i metermål. Spørg om de i øvrigt ikke har haft held til at trække store dele af de borgerlige vælgere over i anti-Trump lejren. Hvis man ombyttede Trump og hans vælgere med betegnelsen ”jøde eller jøder”, ville man kunne høre ekkoet fra det 3. Riges journalistik via Kretz og Steinmetz.
Det manglede ikke på beskyldninger om Ruslands forbindelser, historier om sexskandaler og krænkelser fra Demokratisk og mediemæssigt hold i valgkampen mod Hillary Clinton i 2016. At ingen nedsatte kommissioner eller forsøg på at rejse rigsretssager er lykkedes er enestående i amerikansk og vestlig politisk historie, men det har aldrig været omdrejningspunkt for hverken Kretz eller Steinmetz. Bevidst overtrædelse af de presseetiske regler i min optik.
At den russiske forbindelse var plantet af Demokraterne og med Hillary Clinton som konduktør skal man lede længe efter for at finde i Kretz’og Steimetz’ nyhedsrapportager. At afsløringen tidligere af, at Rusland-forbindelsen kun befandt sig i Demokraternes hjernespind, og reelt var at sammenligne med en ny Watergate-skandale, det er helt forbigået Kretz og Steinmetz og i øvrigt de fleste andre vestlige medier. Bevidst overtrædelse af de presseetiske regler i min optik fra alle mainstream medier.
Obama var indtil valget i 2020 den amerikanske præsident, der havde mobiliseret flest vælgere. De vælgere som ellers ville have undladt at rejse sig fra sofaen. I alt 65 millioner vælgere stemte på ham. At Trump tillod sig at undre sig over, at Biden uden at have haft nogen base af tilhængere og vælgermøder, som blot tilnærmelsesvis kunne sammenlignes med Trumps, kunne opmønstre over 80 millioner vælgere, det var et udtryk for en foragt for demokratiet ifølge nærmest alle mainstreammedier, herunder hos Kretz og Steinmetz.
At valgudfaldet i 2020 fortsat må henstå som en gåde, og at det selv for en mainstream journalist burde føre til at stille spørgsmål ved valgets redelighed, det har siden hen været omtalt som at kritikere bar sølvpapirshatte og var højre ekstremister fra Kretz’ og Steinmetz’ side. At være kritisk i dag er højreekstremisme. At brænde centrum af byer ned i USA af BLM og Antifa tilhængere, det er til gengæld ikke venstreekstremisme, det er social uro. Dem der styrer opinionen, bestemmer agendaen i bedste Goebbels stil.
At Trump langt hen på valgaftenen i november 2020 havde ført i svingstaterne i USA, men at billedet løbende ændrede sig på en ofte uforklarlig vis til fordel for Biden, det var en naturlig følge af, at Trump opfyldte kriterierne for alt, hvad journalister, som Kretz og Steinmetz ikke brød sig om. Og at tillade sig at stille spørgsmål ved mediernes ensidige dårlige omtale af Trump, som en medvirkende faktor af udfaldet af valget, har hverken Kretz eller Steinmetz inddraget i mere end 30 sekunder. Gad vide mon hvorfor?
Trumps resultater på den økonomiske front på 4 år som præsident har aldrig været gjort til selvstændig positiv behandling af Kretz og Steinmetz. Bevidst overtrædelse af de presseetiske regler. Igen, igen, som jeg ser det.
At de sociale medier tilsvarende bevidst førte en kampagne mod Trump orkestreret af informationer om at holde tæt med oplysninger fra Hunter Bidens laptop, efter ordre fra CIA og FBI, det har Kretz og Steinmetz heller ikke haft overvejelser om at bekymre sig om. Det er blevet offentlig kendt, at Facebooks stifter Zuckerberg har forklaret om henvendelserne, og at man fulgte anvisningerne. Tilsvarende som Twitter og Google. Altså bevidst manipulation af offentligheden til skade for Trumps genvalg.
Atter en bevidst tilsidesættelse af de presseetiske regler fra Kretz og Steimetz set med mine øjne. At Biden og søn er bundkorrupte, indgår ikke i Kretz’ og Steinmetz’ hygiejne.
I valgkampen mellem Biden og Trump undlod medierne, herunder Kretz og Steinmetz, bevidst, at omtale, hvorledes Biden måtte trække sig fra valgkampen i 1988 pga snyd med anvendelse og kopiering af en tale fra den engelske Labour-leder Neil Kinnock. Det er en del af fortællingen om den politiske aktivisme, Kretz og Steinmetz er en del af.
Når valgrumlen har afsløret, at Trump genopstiller i 2024, har det blot ansporet Kretz og Steinmetz til at fortsætte korstoget, ikke kun mod de 75 millioner vælgere, der tillod sig at stemme på Trump, men endnu mere mod selve hovedpersonen. Ren venstreradikalisme og politisk aktivisme. Fake news. Omtalen af Trump er uden filter, han er løgner og bedrager, og det smugles ind i hver en mulighed herfor.
Men, i så fald er han i min optik ude i stærk konkurrence med de politiske aktivister, Kretz og Steinmetz. Folk hopper på deres fordrejninger, fordi de er veltalende og velklædte, men løgne bliver som bekendt ikke mere rigtige af at blive gentaget.
At være patriot, at tro på at man skal følge den amerikanske forfatning, og ikke som Biden forsøge at ændre den ved at forbyde besiddelse af våben, at ville gøre USA selvforsynende med olie på ny, at standse migrantstrømmen ind fra Mexico, at kritisere den helt igennem katastrofale exit fra Afghanistan, og beskrive den som en gentagelse af exiten fra Hanoi i 1975, det er u-amerikansk og fascistisk set med den måde, hvor på Kretz og Steinmetz dagligt fylder seerne med woke-bedrag til aftenkaffen.
I stedet har de herrer fortsat fokus på en helt igennem vanvittig tese om, at Trump skulle kunne stilles for en rigsret på ny for at have opildnet og stået bag et kupforsøg i form af den blandede flok hooligans og konspirationsteoretikere, der stormede Kongressen den 6. januar 2021. Så må det i givet fald have været verdens dårligst forberedte statskup. Igen en overtrædelse af de presseetiske regler, som jeg ser det, i og med Kretz og Steinmetz bevidst undlader at fortælle, hvem der sidder i kommissionen og hvordan dens medlemmer er blevet valgt. Der er kun Demokrater og anti-Trump Republikanere i sæderne.
En gentagelse af Demokraternes forsøg på at plante et Ruslands spor hos Trump, nu udstyret med en personificeret stormløber med bisonhorn i panden, det er hvad 6. januar kommissionen fremstår som.
At en domstol i New York forleden afsagde en skattedom over en del af Trump koncernen, som reelt er uden betydning for Trumps genvalg, omtaltes af Steinmetz på TV2 og i radioen som skæbnesvangert for ham. Igen politisk aktivisme frem for en optræden i overensstemmelse med de presseetiske regler.
At en række mere eller mindre perifere Republikanere har krævet, at Trump ikke må blive genvalgt som præsidentkandidat, bliver sat i glas og ramme af Kretz og Steinmetz, som et udtryk for, at hele bevægelsen bag Trump er underordnet. Tilsvarende med omtalen af razziaen fra FBI på Trumps privatbolig Mar-a-Lago, at ransagningen af mange jurister betragtes som bestillingsarbejde af Demokraterne, det kærer Kretz og Steinmetz sig ikke om. Målet helliger midlerne.
Kretz og Steinmetz ser den almindelige Trump-tilhænger som en intelligensmæssig mindre bemidlet white-trash vælger. Sandheden er imidlertid, at Kretz og Steinmetz selv er eksponenter for det værste segment af woke og meningsfascisme, set med nationalkonservative øjne. De fremstår politisk overlegne, bedrevidende, arrogante, som en gang journalistisk trash, som burde vises hen, hvor peberet gror.
Tilsvarende bliver det blandede udfald af midtvejsvalget brugt som løftestang for at sværte Trump til af de to venstreekstremister, Kretz og Steinmetz. Deres fortællinger er som altid forudbestemte, fordomsfulde og i min optik langt over stregen i forhold til de presseetiske regler.
Når Trump endnu engang er indsat som præsident på Capitol Hill, når han udstikker sine befalinger som præsident på ny for at rydde op i sumpen af de katastrofer Biden har efterladt, så vil virkeligheden have overhalet eksponenterne for venstreekstremisme verden over, herunder alle vore hjemlige repræsentanter for blomsten af journalistisk bundfald.
So help us God, we the people.