Boligskatteberegner: Lige så mange beregninger hos Home på et døgn som de seneste to måneder efter nye foreløbige ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen – mæglerkæden er klar til at hjælpe boligejere med ”skæve vurderinger”
Boligejerne vil vide, om der venter lavere boligskat eller skatterabat i 2024.
Det kan tydeligt mærkes hos ejendomsmæglerkæden Home, at Vurderingsstyrelsen nu har offentliggjort de foreløbige ejendomsvurderinger til alle boligejere.
Siden maj har Home tilbudt en boligskatteberegner, der giver et estimat for den fremtidige boligskat for den konkrete bolig: Om der venter lavere boligskat eller en skatterabat efter nytår.
”Interessen er steget meget markant, siden de nye foreløbige ejendomsvurderinger blev offentliggjort. Der er lavet lige så mange beregninger på godt et døgn som de seneste to måneder,” siger Uffe Drejer, adm. direktør i Home, om beregneren, der giver det fulde overblik.
Lettere at få overblik over boligskatten
Det skyldes sandsynligvis, at interessen er stor hos boligejerne – og køberne – og at det nu er blevet langt lettere at få et estimat for boligskatten i 2024, vurderer han.
Indtil nu har boligejerne og køberne nemlig skullet ’gætte’ sig til en ejendomsvurdering, eller få en ejendomsmægler til at hjælpe sig, for at kunne indtaste beløbet i Homes Boligskatteberegner.
Din foreløbige ejendomsvurdering
Med den nye foreløbige ejendomsvurdering for 2022 giver Vurderingsstyrelsen sit bud på en vurdering, og det gør det langt mere enkelt at få et estimat for boligskatten for den enkelte bolig fra 2024.
Vurderingsstyrelsen har i dag meldt ud, at ”boligejere i helt særlige tilfælde kan få rettet deres foreløbige vurdering”, hvis der er tale om ”meget skæve” foreløbige vurderinger – f.eks hvis en boligejer ønsker at sælge sin bolig.
Boligsælgere kan få hjælp
Hvis den handelspris, som en ejendomsmægler forventer at kunne sælge ejendommen til, afviger fra den foreløbige vurdering med mere end 20 pct., kan boligejeren rette henvendelse til Vurderingsstyrelsen og anmode om, at den foreløbige vurdering ændres til den forventede handelspris.
”Som ejendomsmæglerkæde er vi i Home klar til at rådgive boligejere i den salgssituation,” siger Uffe Drejer.
Den nye ejendomsvurdering får betydning for alle både nuværende og kommende boligejere. Vurderingsstyrelsen kører netop nu en landsdækkende kampagne om boligskat 2024.
Som del af kampagnen har samtlige 2,2 millioner boligejere modtaget et brev i slutningen af august med information om, hvad de kan forvente i overgangen til de nye boligskatteregler i 2024.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)