Bookmaker: 30% chance for dansk VM-kvartfinale

Danmark er landet i næverne på VM’s måske mest formstærke mandskab. Det afspejler sig også tydeligt i spilleselskabet NordicBet odds for videre dansk avancement. Helt præcist vurderer NordicBet, at der er 30 procent chance for en dansk kvartfinale.

Nok har det danske spil hverken været kønt eller gjort holdet fortjent til fem point. Alligevel står det danske landshold for første gang siden 2002 blandt verdens seksten bedste mandskaber. Og mens store dele af de danske Roligans har været hurtige til at sende Danmark ud i mørket inden kampen overhovedet er spillet, er spilleselskabet NordicBet klar med lidt opmuntring.

Bookmakerens dugfriske odds afslører nemlig, at et dansk avancement står i 2,95, mens kroaterne står i 1,39. Det svarer til en chancevurdering på 30 procent chance for dansk kvartfinaledeltagelse.

”Kroatien har muligvis været VM’s stærkeste mandskab i gruppespillet, hvorfor de naturligvis er relativt store favoritter. Men vi er slet ikke klar til at afskrive Danmark. Nok har vi ikke vundet mange fodboldhjerter henover slutrunden, men vi har vist os svære at slå”, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet og fortsætter:

”Defensiven har været stærk som en russisk bjørn. I VM-regi har vi adskillige gange været vidne til, at det er en dyd, der kan bære de mindre fodboldnationer langt. Scorer vi blot én gang, kan kampen meget vel gå i ekstra tid. Og så kan alt som bekendt ske”, afslutter Holm.

Danmark og Kroatien tørner sammen søndag aften klokken 20.

Hvem går videre til kvartfinalen?
Kroatien          1,39
Danmark         2,95

1X2
Kroatien          1,89
Uafgjort           3,30
Danmark         5,15

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)