Betting på præsidentvalg, som er udbredt i USA, giver ikke alene mulighed for at spille på, hvem der ender med at vinde præsidentvalget, men også på, hvem der får flest stemmer i diverse stater. Valget i 2020 satte rekorder for politiske væddemål, og 2024 forventes at overgå dette. Oddsene på det amerikanske præsidentvalg justeres konstant baseret på nyheder, meningsmålinger og vælgeradfærd. Selv om der i meningsmålinger er dødt løb mellem Donald Trump og Kamala Harris, spår de fleste bookmakere, at Trump vinder valget. Forudsigelsesplatformen Polymarket giver Trump 59,9 pct’s chance for at vinde præsidentvalget mod 40,1 pct. til Harris.
24NYT: Polymarket er en forudsigelsesplatform, hvor brugere kan vædde på udfaldet af alskens begivenheder ved hjælp af kryptovalutaer. På Polymarket køber man aktier, der repræsenterer sandsynligheden for, at en begivenhed vil ske. Hvis man f.eks. tror, at en bestemt kandidat vil vinde et valg, kan man købe “Ja”-aktier til en pris, der afspejler de aktuelle markedsodds. Hvis begivenheden sker som forudset, bliver ens aktier hver især $1 værd. Hvis ikke, bliver de værdiløse. Polymarket fungerer som det mest pålidelige værktøj af alle til at forudsige, hvad der kommer til at ske. Undersøgelser har da også vist at forudsigelsesmarkeder er klart bedre til at forudsige sandsynligheden på begivenheder end f.eks. eksperter og meningsmålinger.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)